Mød Det Kongelige Akademi på modeugen

Dato
01.02.2022 - 04.02.2022
Tidspunkt
09.00
Adresse

Lifestyle & Design Cluster
Bredgade 74
1260 København K
Danmark

16 studerende fra Det Kongelige Akademi, VIA University College, KEA og Designskolen Kolding har arbejdet med design set i kulturel sammenhæng sammen med otte danske livsstilsvirksomheder. Resultaterne, der viser mere inkluderende design, kan ses på udstillingen 'Chrysalis' under den københavnske modeuge. 

Med baggrund i store og vigtige debatter om inklusion og diversitet i forhold til emner som race, køn, kropsbilleder, alder og kulturelle tilhørsforhold har eventet i år fokus på kulturel bærdygtighed, som ses som en vigtig drivkraft til at skabe mere værdi for tekstil- og beklædningsdesign i en cirkulær økonomi. 

Udveksling mellem studerende og virksomheder
De studerende har i samarbejde med modevirksomhederne skabt projekter, der alle berører temaet 'kulturel bæredygtighed' på mange forskellige måder. Projekterne indgår i en udveksling mellem uddannelsernes bæredygtighedsarbejde og virksomhedernes bæredygtighedsstrategi. 

Årets virksomheder er GANNI og Soulland/Det Kongelige Akademi, Claire og Le Pirol /VIA University College, Mads Nørgaard og Studio Soriano/ KEA, Trine Lindegaard samt Hotel Royal/Designskolen Kolding. 

Genbrugt interiør
Det Kongelige Akademi har sideløbende også arbejdet sammen med COS for at udarbejde udstillingens elementer, som projekterne skal vises på. På den måde er rammen for udstillingen også indtænkt i en bæredygtig kontekst. 

Program for åbningseventen d. 31. januar kl. 15-17

  • 15-15.05 Velkomst ved Betina Simonsen, direktør Lifestyle & Design Cluster
  • 15.05-15.15: Introduktion til årets tema ved Else Skjold, Det Kongelige Akademi
  • 15.15-15.35: Årets åbnings tale ved
    • Mathilda Tham
    • Professor, Ph.d. Goldsmith University London/Linneaus Universitetet
    • Medstifter af Union of Concerned Researchers in Fashion og medforfatter af Earth Logic – Fashion Action Research Plan
  • 15.35-55: Introduktion af projekterne 
  • 15.55-17:00: Afslutning

Udstilling: Fremtidens bæredygtige mode- og tekstildesignere
15 kandidatstuderende fra programmet 'Fashion, Clothing & Textiles; New Landscapes for Change' på Det Kongelige Akademi viser i samarbejde med Copenhagen Fashion Week deres projekter i foyeren på Hotel Skt. Petri fra mandag d. 31/1 - 8/2.

De studerende har hver især samarbejdet med en dansk modevirksomhed eller museum om projektet, der vises på hotellet under den københavnske modeuge.

Designstuderende viser bachelorprojekter på film 
Fredag d. 4. februar præsenterer designstuderende fra Det Kongelige Akademi deres bachelorprojekter online i filmen 'How do liminal space feel?'. 

Filmen bliver streamet online kl. 12.30