Kolonial Arkitektur

I løbet af efteråret 2023 præsenterer Det Kongelige Akademi en forelæsningsrække om tidlig moderne arkitektur (1750–1900). I denne forelæsning vil Kristine Annabell Torp forelæse om kolonial arkitektur. 

Slutningen af 1400-tallet var begyndelsen på en epoke i verdenshistorien, hvis bevægelser har sat dybe spor i dagens samfund på alle kontinenter. Indtil det tidspunkt foregik de fleste koloniale bevægelser i relativt begrænset radius og omfang grundet udfordringen i at flytte tropper og karavaner over landjorden. Med udviklingen af militær-, navigations- og skibsteknologi, blev det efterhånden muligt at gennemføre store, oversøiske ekspeditioner og invasioner, som lagde grundlaget for de store imperier. Imperialismen blev yderligere forstærket af merkantilismen, der op gennem 1600- og 1700-tallet bidrog til en intensivering i jagten på ressourcer til de europæiske, statslige økonomier. 

Den arkitektonisk arv fra disse bevægelser er svære at overskue, idet de er enormt omfattende. I et overordnet perspektiv kan man sige, at det er en af grundpillerne i den vestlige kulturarv, og man kunne derfor have dykket ned i nær sagt alle sammenhænge med optikken for øje, hvilket da også er udgangspunktet for postkoloniale studier. I forelæsningen vil jeg derfor ikke forsøge at lave en samlet oversigt eller et systematisk blik på kolonialismens arkitekturhistorie, ligesom jeg på ingen måde vil forsøge at anlægge et taksonomisk blik på den koloniale arkitektur. Snarere vil jeg snitte ned igennem nogle emner, for at belyse visse dele af problematikkerne både i de koloniserede områder og de koloniserende nationers hjemlige territorier. 

I det ene snit ser vi på den betydning, kolonialismen fremtvang i forhold den globale inddeling af og forestilling om tid og rum – det vil sige tidssystemer, kortlægning og infrastruktur. Et andet snit går igennem den ensrettede strøm af materiel plyndring, der sætter fart på udviklingen af en bestemt og afholdt type arkitektur, der i dag optager en central plads i den europæiske identitet, nemlig museerne. Vi vil også kaste et blik på kolonialismens arkitektur i København, De Vestindiske Øer og Grønland. Derudover vil vi se på græsplænen som kolonialt fænomen, og på hvordan naturbegrebet, økologi og klimasituationen må ses i sammenhæng med kolonialistiske strukturer.