Gennemgang af Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles samlinger - med vægt på Den patologiske Knoglesamling og Husdyrbrugssamlingens skeletter Med fokus på en eventuel overdragelse til Statens Naturhistoriske Museum og Medicinsk Museion set i et museumslov

Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole på Frederiksberg kan spores tilbage til 1773 og eksisterede frem til fusionen med Københavns Universitet i 2007, hvor det blev til fakultetet LIFE. I 2012 fusionerede skolen igen, og LIFE blev splittet op i to dele og underlagt fakulteterne SUND og SCIENCE. Landbohøjskolens omfattende studie- og forskningssamlinger hører i dag under de forskellige institutter, men der bliver ikke afsat ressourcer til bevaring af disse samlinger.

Da samlingerne nu er en del af Købehavns Universitet, er de to universitetsmuseer Statens Naturhistoriske Museum (SCIENCE) og Medicinsk Museion (SUND) kommet på banen til at overtage flere af Landbohøjskolens gamle samlinger. 

Dette speciale er skrevet som en mulig hjælp for museerne, til at give et bedre overblik over de mange samlinger. De bliver derfor gennemgået, både rent historisk, men også i forhold til den mere praktiske viden omkring samlingerne i dag, og deres nuværende situation.

Det er skrevet med henblik på at gøre det nemmere for museerne at udarbejde et konkret løsningsforslag, så samlingerne kan blive bevaret.  Der bliver, i specialet, set på hvilke faktorer, i form af love og regler, der gør sig gældende for museer, og som en konservator skal have kendskab til, når et museum overtager eller indsamler genstande eller samlinger.

I den forbindelse er der blevet set nærmere på Museumsloven, Kulturstyrelsens Retningslinjer for Indsamling, ICOM’s Etiske regler og CITES, både generelt for museer, men særligt med henblik på hvordan Statens Naturhistoriske Museum og Medicinsk Museion skal agere og forholde sig til dem - samt hvordan det fungerer i praksis. Særligt med henblik på overtagelsen af Landbohøjskolens samlinger.  Yderligere bliver K. Botfeldts ’De fire Indsamlingsstrategier’ gennemgået, både som et værktøj for at gøre indsamlingsprocessen lettere, ved at redegøre for genstandens formål på museet, men også for at klarlægge, hvad man i givet fald vil skulle være opmærksom på i forhold til en eventuel konservering. 

Ud fra de gennemgåede love, retningslinjer og strategier er der blevet udarbejdet en ’Indsamlingsmodel’, som museerne kan benytte sig af, både i forhold til overtagelse af Landbohøjskolens samlinger, men også generelt. Modellen virker som en form for tjekliste, der samler de vigtigste spørgsmål og sørger for at de mest relevante forhold bliver overvejet og afklaret, så man sikrer sig ikke at indsamle ulovlige genstande, genstande uden data eller genstande som ligger uden for museets ansvarsområde. Dette betyder, at museet ikke risikerer at bruge unødvendige ressourcer på bevaring og konservering af genstande, som man ikke har interesse i, eller ønske om at anvende. 

Til sidst bliver beslutningsmodellen ’Domæneteorien’ forklaret, da den vil være anvendelig i en overtagelsesproces, for at sikre en grundig og struktureret kortlægning af hele situationen, så man kommer omkring de vigtigste emner, og kommer frem til en løsning, som er både er lovlig, velovervejet og brugbar for de involverede parter.