Opbygning

At introducere studerende til et livslangt studie i arkitektur er et privilegium, som kræver fagligt ansvar og engagement. Hvis studiet for alvor skal være meningsfyldt for både studerende og lærere, skal noget være på spil for begge parter. I stedet for rutiner og dogmatik etableres i fællesskab et kontinuerligt, kritisk afsøgende projekt. Det er afgørende, at både studerende og lærere har noget på hjerte og er bevidste om et uundgåeligt og påtrængende behov for at analysere og påvirke verden. 

Det kræver først og fremmest, at den studerende lærer at forstå begrebet ”projekt” i sin grundlæggende betydning. Projekt betyder at frembringe noget, som ikke eksisterer endnu. Projektet giver form til og reproducerer den fælles erfaring og viden, som danner grundlag for al arkitektur.

Det rummer altså både et afsøgende udviklingsarbejde og en forankring i fagets tradition og kultur. Allerede som studerende er man en del af en rig disciplin, og éns eget arbejde er et sammenhængende projekt, som rækker ud over det enkelte semesters specifikke opgaveformulering. BBK kræver selvdisciplin, præcision og vilje til at øve sig.

At studere arkitektur begynder med indlæringen af et sprog, et system til at kode og afkode information. Jo mere præcist det bruges, jo mere nuanceret forståelse opnås. Det bliver man bevidst om ved at øve sig, både i at producere konkrete ting og i at analysere egne og andres frembringelser. 

BBK adskiller aldrig indhold og form, og fremhæver, at alt ikke er lige godt. Programmet foretrækker det mest abstrakte og det mest konkrete, og i mindre grad det imellem. Hvad enten der er tale om en model, et program, en tegning eller en tekst, er sproget rigt og konstruktivt, frem for overfladisk og simulerende.