Om programmet

1. semester: Kunstnerisk Praksis
I det første semester introducerer vi vores opfattelse af kunstens rolle i arkitekturen. Man arbejder med aktuel problemstilling i en bymæssig kontekst. Man lærer at tænke over et program både som en organisatorisk kompleksitet men også som politisk dagsorden. Vi opfordrer til at man forholder sig konstruktivt kritisk til de hensigter der ligger bag programmerne. Vi lægger i den sammenhæng vægt på at man også undersøger sine redskaber og udfordrer sine forestillinger om hvad et studieprojekt kan være. Eksperiment, selvstændighed og kritik følges af. Opgaven afsluttes med en udstilling af projekterne.

2. semester: 1:1
I det andet semester arbejder man med et fælles projekt i 1:1. Man lærer at organisere et komplekst projektforløb med de konkrete og praktiske udfordringer det indebærer. Man arbejder i store og mindre grupper og samler alle undersøgelser og erfaringer i et fælles afsluttende bygningsprojekt. 

Man tager afsæt i et givent skitsemateriale og fastlagte rammer for projektets helhed. Det betyder at udviklingen ikke ligger i at opfinde den grundlæggende ideverden men i de måder en given ide bliver realiseret. Man undersøger bygningens tektonik, materialitet, detaljering og rumlige virkning i 1:1. 

3. semester: Projektforslag
I det tredje semester arbejder man med et projektforslag i en bykontekst. Vi arbejder med forståelsen af kontekst både som sted og som et komplekst sæt af forhold der påvirker ens arbejde. Opgaven er et hybridt program der bringer forskellige aktiviteter sammen i et bygningsvolumen. Opgaven indeholder et element af selvprogrammering der øver programskrivning inden afgangen.

Poetik
Formålet med poetikforløbet er at man lærer at udvikle en tekstlig refleksion, der formulerer et personligt fagligt ståsted. Når man som udøvende arkitekt eller kunstner skriver sideløbende med sit kunstneriske arbejde, er den tekst, man producerer, ikke en generel refleksion eller en nøgtern beskrivelse. At skrive og tegne er vævet ind i hinanden som to niveauer i samme praksis, hvorfor man må finde andre måder at skrive på, der står i et tættere forhold til éns egentlige arbejde. Forløbet introducerer eksempler på arkitekter og kunstnere, der har udviklet en tekstpraksis og undersøgt bogmediets muligheder. De studerendes refleksioner over egenproduktion samles til bøger – én for hver semesteropgave. 

I forårssemesteret arbejder 2. semester med 1:1 konstruktionen mens 4. semester tager afgang og derfor ikke laver poetik. I foråret er poetiktemaet altid tektonik. 

I efteråret veksler temaet mellem at være typologi og økologi. Typologi er det sprog arkitekter benytter når de udvikler deres projekter mens økologi er det mest almene verdensbillede i dag. Man beskæftiger sig derfor i forløbet som helhed med relationen mellem sit fag og den verden hvori man virker.

Rejser
Vi har tre rejseformer, der skifter mellem de tre semestre inden afgangen.  

I forårssemesteret tager vi på korte endagsture hvor vi besøger relevante virksomheder, værksteder og værker. I efterårssemesteret tager vi på en udlandsrejse hvor vi ser markante nutidige og historiske arkitekturværker.

Det ene efterårssemester ligger rejsemålet i nærheden af Danmark og man kan nå det med tog hvis man ønsker det. Det gør vi for at begrænse de ressourcer vi bruger i forbindelse med rejser. Vi rejser målrettet efter bestemte værker og arkitekter som vi mener at afgørende for vores arkitekturforståelse.

Det andet efterårssemester forlader vi den europæiske horisont og besøger en kultur der, gennem sin arkitektur, tilbyder grundlæggende erfaringer om arkitekturens muligheder.

Undervisningen foregår på både dansk og engelsk.