Guest Bloggers XI | Siri Schwabe & Mikkel Bille (DK)

Nye perspektiver på visibilitet i offentlige rum

I en nyligt indsendt artikel udforsker vi hvordan ”visibilitet” udfolder sig som oplevet fænomen i et offentligt københavnsk byrum, nemlig Nordvestparken. Nordvestparken er kendt for at være et legende og endog eventyrligt sted, som kendetegnes ved dets farverrige lyssætning og brug af unikke elementer såsom stjerneformede betonklodser og som ekstra belægning på stien, digte der er forfattet af lokale børn. Siden parken åbnede i dens nuværende form i 2010 har den dog både været genstand for ros og kritik. Mens nogle føler sig draget af parken og kalder den ”Narnia-agtig”, oplever andre den som kitsch, mens andre igen finder den uhyggelig og skummel.

Med udgangspunkt i disse forskelligartede og ofte tvetydige oplevelser har vi undersøgt hvad ”visibilitet” egentlig dækker over i denne sammenhæng. Vi argumenterer i artiklen for, at ”visibilitet” ikke blot udspiller sig som synlighed – evnen til at kunne blive set – på den ene side og sigtbarhed – evnen til at kunne se – på den anden. Snarere ser vi i Nordvestparken en form for stemt visibilitet som kommer til udtryk gennem måder at føle på snarere end måder at se på. Sagt på en anden måde, kan man i Nordvestparken for eksempel let komme til at føle sig udsat og overvåget selvom man ikke nødvendigvis er det i nogen traditionel forstand.

En del af grunden til den tendens skal findes i selve parkens design. Der har fra starten været fokus på at skabe et stemningsfyldt og uensartet rum, og lyssætningen spiller en vigtig rolle i den forbindelse. For de af parkens stamgæster, der holder til omkring en bænk i den nordlige ende har det de kalder ”overvågningslyset” fået en central plads i deres oplevelser af rummet. Lyset er et spotlys, der skinner direkte ned på gruppen, men også tændes og slukkes automatisk med jævne mellemrum. Det giver brugerne en følelse af udsathed, der påvirker deres overordnede oplevelse af parken. Deres oplevelse, og følelsen der ligger til grund for den, har dog meget mere at gøre med den atmosfære de er en del af i parken end hvorvidt de kan se og blive set, eller ej. På den baggrund peger vi på, at byrumsdesign som det vi ser i Nordvestparken skaber ”krævende rum”, i og med at rummet tvinger en følelsesmæssig respons frem i sine brugere.

Artiklen, som vi har skrevet sammen med Ida Lerche Klaaborg, udspringer af en række feltbesøg i Nordvestparken, hvor vi har observeret brugen af rummet, kortlagt bevægelser gennem den, og ikke mindst interviewet både brugere af parken og en række naboer til den. Casestudiet er en del af Living with Nordic Lighting, som er et større forskningsprojekt som kører fra 2018-2021 med støtte fra Veluxfonden. Projektet fokuserer på spændingsfeltet mellem lys, belysning og atmosfære i den nordiske kontekst, og studiet her er altså blot et ud af en række undersøgelser af hvordan disse elementer indgår i både hverdagsoplevelser og design af byrum i København, Oslo og Stockholm. Projektet kan følges her: https://ruc.dk/forskningsprojekt/living-nordic-lighting. 

Siri Schwabe er adjunkt ved Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet og forsker indenfor projektet Living with Nordic Lighting. Hun har en ph.d. i socialantropologi fra Stockholms Universitet og har tidligere været gæsteforsker på SOAS University of London samt Universidad Católica de Chile. Hendes forskning bevæger sig i krydsfeltet mellem studier af byudvikling, atmosfære og kollektive erindringer. For tiden er hun særligt interesseret i hvordan velfærdssamfundet og dets traditioner fortælles og opleves i nordiske byer.

Mikkel Bille er lektor ved Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet og leder projektet Living with Nordic Lighting (Velux), og Den Pandemiske By (Velux) med Mikkel Thelle. Han har en ph.d. i socialantropologi fra University College London. Hans forsknings fokuserer på materialitet, arkitektur, atmosfære og kulturarv. Hans publikationer inkluderer Living with Light (2019), Being Bedouin around Petra (2019), Materialitet (2012, 2019 med Tim Flohr Sørensen), og som medredaktør Verden ifølge Humaniora (2019), Elements of Architecture (2016), Politics of Worship in Contemporary Middle East (2013), og Anthropology of Absence (2010).