INVITATION | Konferencen 'Danske Velfærdsrum'

Dato

INVITATION TIL KONFERENCEN DANSKE VELFÆRDSRUM

Det Kongelige Akademi afholder d.3. juni 2022 konferencen Danske Velfærdsrum. Konferencen sætter fokus på forandringer i de danske velfærdssystemer. Den tager afsæt i et tværfagligt forskningsprojekt, Spaces of Danish Welfare, som bringer perspektiver fra antropologi, kunsthistorie og arkitektur/urbanisme sammen for at undersøge, hvilken rolle de rumlige forandringer spiller i folks hverdagsliv og hvilke implikationer dette har for arkitektur og planlægning.

Spaces of Danish Welfare (2017-2022) har udforsket de rumlige aspekter af danske velfærdssystemer. Projektet undersøger de forandringer, en række velfærdssystemer undergår i disse år, gennem konkrete og lokalt forankrede studier af kollektivhuse, supersygehuse, skoleinklusion, sikkerhed i offentligt rum, demensplejehjem, krematorier, arkitekturfotografier af velfærdens steder og bygninger og velfærdens nye periferier.

Konferencen henvender sig til de mennesker, der arbejder med eller er interesserede i velfærden og dens rum og steder gennem deres arbejde på tegnestuer, i ngo’er, gennem medierne, i kommunalt, regionalt eller statsligt regi, eller i kraft af en interesse for de forandringer og sammenhænge, velfærden og dens steder er underlagt.

Med konferencen er ønsket at fremlægge forskning fra forskningsprojektet Spaces of Danish Welfare og derigennem at sætte velfærdens rum til debat.

Om Spaces of Danish Welfare (SDW): https://kglakademi.dk/spaces-danish-welfare

Blog for Spaces of Danish Welfare (SDW): https://kglakademi.dk/blog-spaces-danish-welfare

Tid: 3. juni 2022 10.00-18.00

Sted: Auditorium 2, Det Kongelige Akademi, Philip de Langes Allé 10,

Tilmelding: 15. april 2022 til Sandra Gonon: sgon@kglakademi.dk

Konferencen er vederlagsfri, frokost for egen regning

Program for Danske Velfærdsrum

Konference: 3. juni 2022, auditorium 2

10.00-10.05 Introduktion ved Kirsten Marie Raahauge, professor mso, leder af SDW

10.05-10.15 Lene Dammand Lund, rektor for Det kongelige Akademi

10.15-10.35 Kaare Dybvad Bek, indenrigs- og boligminister

10.35-10.55 Kirsten Marie Raahauge, leder af SDW: Om Spaces of Danish Welfare

Keynote I

10.55-11.40 Niels Albertsen, professor emeritus ved Arkitektskolen Aarhus

11.40 - 12.40 Frokost

12.40

Præsentationer af SDW forskningsprojekter 

Indtryk og individ

Runa Johannessen, Martin Søberg, Louise Dedenroth Høj

13.10

Præsentationer af SDW forskningsprojekter 

Ressourcer og sikkerhed

Max Pedersen, Jesper Pagh, Deane Simpson

13.40

Præsentationer af SDW forskningsprojekter 

Netværk, centre og periferier

Kirsten Marie Raahauge, Niels Grønbæk, Katrine Lotz

14.10-14.30 Pause 

Keynote II

14.30-15.15 Ove Kaj Pedersen, professor emeritus ved Copenhagen Business School

15.15-15.30 Pause 

15.30-16.15 Debat 

16.15-16.35 Deane Simpson: Præsentation af Spaces of Danish Welfare’s antologi Architectures of Dismantling and Restructuring: Spaces of Danish Welfare 1970-Present og udstillingen af SDW-projektets arbejde med kunstnerisk udviklingsvirksomhed. ​

16.35 – 18 Fernisering af udstilling

Forskningsprojektet Spaces of Danish Welfare er blevet støttet af Danmarks Frie Forskningsråd, RealDania, Dreyers Fond, Beckett Fonden og Det kongelige Akademi.

 

Gå til blog oversigt