Blokmurværkets arkitektoniske potentiale

ErhvervsPhD-projekt ved Nini Leimand, Arkitekt MAA.
2005-2008 (ansat i Wienerberger A/S og Maxit A/S)

Projektbeskrivelse
Forskningsprojektet har som fokus at bibringe blokmurværket som byggeprincip ny betydning og ny arkitektonisk anvendelse ved at hæve det fra blot at være et pragmatisk konstruktionssystem til et arkitektonisk begrebsapparat.

En væsentlig hypotese i projektet er, at man ved nøje at studere bygningsværker - fortrinsvis opbygget af massive blokke, herunder naturstens-, letbeton-, leca-, teglblokke mm.- vil kunne udlede et arkitektonisk og oplevelsesmæssigt slægtskab bygningsværkerne imellem, med det sigte at kvalificere udformningen og brugen af homogene blokke fremover.

Forskningsprojektet har som case Porotherm-blokken af tegl. Antagelsen er her, at blokmurværket indebærer muligheden for en langt mere ’elastisk’ og dynamisk rumdannelse end de fremherskende byggesystemer.

Projektets hypotese er, at teglblokken foruden de åbenlyse økonomiske, indeklimatiske og udførelsesmæssige fortrin gemmer på et arkitektonisk, æstetisk og rumdannende potentiale, som der er fremtidsperspektiv i at udvikle.