VAND - VÆRK
Projektet VAND - VÆRK tager udgangspunkt i den tilbagevendende oversvømmelsesproblematik, der udspiller sig langs Køge Å. Tre steder langs åen - et landskab, en plads i byen og et pumpeslusehus udvikles til at håndtere oversvømmelsen på forskellige måder, hvert sted med deres egen karakter. Stederne bliver til nye rum i byen, der til sammen fortæller om vandets foranderlighed og iscenesætter dets tilstedeværelse. VAND - VÆRK er en undersøgelse af, hvordan vi med arkitekturen, æstetisk kan gå ind i aktuelle problemstillinger og pege på nye måder at leve med vand ved at udforske dets tidslige dimensioner rumligt.
Projektet foregår i Køge, hvor den brede og kraftfulde Køge Å snor sig gennem byen. I efteråret og vinteren 2023 oplevede Køges beboere store udfordringer med oversvømmelser langs åen, hvor både haver og veje stod under vand. Ved kraftig nedbør oplever Køge et pres fra vandet fra oplandet, hvilket får åen til at løbe over sine bredder. Ved stormflod presser havvand sig ind fra Køge Bugt og skaber ekstra tryk på vandstanden i åen. Området langs åen er et vigtigt rekreativt åndehul i byen, hvor folk samles, men det er samtidig en konstant påmindelse om den potentielle katastroferisiko.
Tre steder langs åen
Projektet udfolder sig tre steder lands det sidste stræk af Køge å, der grænser op til den gamle bydel. De tre steder kalder jeg henholdsvi Landskabet, Pladsen og Huset.
Landskabet
Landskabet finder sted på kanten af byen og grænser op til Køge Ås. Det er i dag et stort, åbent felt ved åens bred. Her vil landskabet fungere som et forsinkelsesområde for vandet fra oplandet med henblik på at beskytte byen mod store vandmængder ved nedbør.
Området fungerer som et stort oversvømmelsesfelt, hvor vandet ledes ud i dette store felt gennem et stramt grid af render i jorden. Vandets bevægelser over tid skaber og ændrer konstant landskabet. Inspireret af hydrodynamikkens principper om væskers bevægelse omkring et punkt, placeres forskellige faste punkter i griddet med ideen om, at de bryder vandets gennemstrømning og derved hjælper med at ændre landskabets karakter. Det bliver et samspil mellem den bløde jord, vandets bevægelse og de faste punkter.
Diagrammerne viser en tidslig udvikling i landskabet og hvordan vandet kan ændre landskabets karakter ved oversvømmelse. Vandet vil gradvist erodere jorden og skabe et skiftende udtryk, hvor punkterne står tilbage som markante monolitiske elementer i landskabet.
Modelbilleder
Pladsen
Pladsen kobler sig til den gamle by og omkranser det nedlagte vandværk i køge der i dag huser atelierer og værksteder, og man ønsker på sigt også at etablere en mindre kunsthal i det gamle vandværk. I dag er området omkring vandværket en parkeringsplads, men med dets fremtidige planer virker det oplagt at definere området som et særligt sted ved at bearbejde belægningen, for at skabe en samlet plads i byen. Pladsen vil praktisk fungerer som en kontrolleret oversvømmelsessituation i byen. Konkret tilføjes en belægning, der består af fliser der tilsammen danner en stor skål, men hver for sig også er udformet med en lille fordybning. Ved nedbør lægger der sig pytter i fliserne, der tørrer i forskellige tempi og omringer bygningerne af et regnlandskab. Forskellige podier placeres på pladsen og kan fungere som udstillingsplatforme, siddepladser, eller små øer ved høj vandstand.
Diagrammerne viser en tidslighed i pladsen og hvordan den skifter karakter med vandet. På pladsen blotlægges den rørlagt å og føres igennem det dråbeformede kar, der er et genbrugt underjordisk skyllebassin fra vandværket. Her er vandet altid gennemstrømmende og tilstede på pladsen, ved vandløbsoversvømmelse løber karet over og hele pladsen fungerer som en stor skål.
Huset
Det sidste sted langs åen er Pumpesluse Huset, der ligger sig mellem vejen og togskinnerne, hvor køge å munder ud i havnebassinet. Huset består af en sluseport, der kan lukke af for havvandet ved stormflod og tre snekkepumper, der kan pumpe vandet fra åen ud i havnen.
Bygningen lægger sig nede i åen og den tunge plint fungerer som en mur, hvor slusen åbner og lukker for åens gennemstrømning. Omkring plinten fungerer et kar som forlængelse af åen, karet trappeserer op og bliver til en ankomst plads. Over den tunge plint, er et let langt tag i metal med mindre udskæringer og tegninger. Taget er en repræsentations af punkterne langs åen, som et kort der er foldet over plinten.
Ved dette nedslag har iscenesættelsen af vandet især gjort sig gældende. Når slusen lukkes og pumperne i gangsættes, transformeres hele huset af vandets indtagen. Vandet fylder rummet omkring pumperne og flyder derefter ud under taget og falder dramatisk ned i karet omkring. Man kan forestille sig hvordan huset nærmest bliver til et mindre vandfald eller springvand.
Opsamlende er projektet en undersøgelse af, hvordan man i arbejdet med oversvømmelsesproblematikker, kan skabe en sanselig forbindelse til vandets fysiske forandringer og undersøge, hvordan vand kan have en poetisk virkning på vores fælles rum