Lerjordens Renæssance

I skyggen af en stadig eskalerende klimakrise præsenterede året 2022 tallene for klodens samlede udledning af CO2, der viste en stigning på 0,9% eller 321 Mt fra året før. Det samlede tal udgjorde 36 Gt hvilket svarer til 36 milliarder ton CO2 ækvivalenter. I 2023 steg tallet med 1.1% fra 36 Gt til 37,4 Gt hvor knap 40% af ansvaret ligger hos byggebranchens produktion af materialer.

Det drejer sig især om produktionen af cement der er nøglekomponent i beton, fordi det i processen skal bruge ekstremt varme temperaturer (1500 grader Celsius). Som følge af dette, benyttes kul typisk som energikilde.

Dertil viser statistikker fra teknologisk institut at Danmark kun er 4% cirkulær, hvilket skal forstås på den måde, at 96% procent af vores ressourcer ender som affald og kun 4% bliver genanvendt.

Gennemsnittet for kvadratmeter bolig pr. person er 50 m2 og der rives samtidigt 1100 enfamilieshuse ned årligt i Danmark, mens der i København tårner det ene lejlighedsbyggeri op efter det andet, der stråler af jomfruelige materialer.

Dette rejser kritiske spørgsmål til vores byggeteknikker samt fraværet af udnyttelsen af materialers genanvendelighedspotentialer. 

Hvis vi skal opnå reelle resultater og samtidigt bo bedre, skal materialerne være hensigtsmæssigt anvendt og konstruktioner være alsidigt gavnlige– og det når vi ikke ved brugen af et enkelt materiale.

Derfor har dette projekt villet undersøge disse overgange og dokumenterer hvordan materialer virker tilsammen gennem en differentieret byggeteknik, der ser tilbage på den historiske arkitektur, dyrker sammenføjningsegenskaber, frembringer taktilitet og æstetik gennem tektonik. 

Med udgangspunkt i et tænkt 2 etagers hus, er der tegnet et snit med fokus på en række materialer og deres sammenføjning gennem konstruktionsløsninger. Målet er at løse essentielle knudepunkter hvor ler udgør hovedbestanddelen i det bærende system, hvilket om muligt, kan inspirere Arkitekter til igen at skabe større sammenhæng mellem miljø, konstruktion og udtryk. 

Der er grundlæggende problematikker, der står i vejen for den cirkulære retning, fremtiden hungrer efter. Nogle af disse ligger begravet på uddannelsesniveau, hvilket længes efter en stor omvæltning der ikke kun vil kræve en indsats fra undervisere, men også en statslig indgriben. Det er muligt at bygge mere cirkulært og værnakulært, men det kalder på mere forskning og ikke mindst lovgivning, der synliggør de potentialer der er omkring os. Det skal være nemmere at bygge bæredygtigt og ikke besværliggøres.

På trods af en ubalance mellem CO2-omkostelig design og projektering, viser der sig dog nye tendenser, der tør kaste sig ud i banebrydende projekter, der viser os hvordan kan lade sig gøre at bygge mere økologisk. Det er de perspektiver vi i fremtiden skal se tingene fra og det er de historiske metoder der skal lære os hvordan.  Med tektonikken, teknologien og naturen, har fremtidens Arkitektur, en helt unik mulighed for, massivt at ændre kurs, mod en smukkere verden.