En have som kollektiv hukommelse
I Brøndbyvester skabes en botanisk fortælling, hvor planter og træer fungerer som en levende hukommelse for det omkringliggende parcelhuskvarter. Formålet er at genplante de planter og træer, der ses fjernet, når nye beboere flytter ind i deres nye parcelhus. Ved at samle disse planter og træer i en ny have bevares områdets historie og identitet og der skabes et sted, hvor beboerne kan gå på opdagelse i områdets botaniske fortællinger.
Projektet ønsker at skabe en forbindelse mellem mennesker, planter og stedet som helhed, hvor det grønne område aktivt bidrager til at arkivere tidens gang og aktivere naboerne i havearbejde. Parken er en invitation til at se fortiden i det grønne landskab og skabe en fælles historie for Brøndbyvesters fremtid. I dag ved vi at naturen mangler plads. 85 procent af Danmark er allerede brugt på byer, veje, jernbaner og dyrket skov. Kun 15 procent står tilbage, og dette er ikke nok. Derfor spille danmarks 1.000.000 parcelhushaver, med et samlaet areal 60.000 ha, en vigtig rolle for vores biodiversitet.
Gå på opdagelse i Brøndbyvesters levende hukommelseshave og berig din egen have med lokale planter.
Afsættet er funderet i observationen af, hvordan nytilkomne beboere ofte vælger at rydde og genplante deres haver på ny, hvilket resulterer i tabet af en kollektiv historie og kontinuitet for området. Dette fænomen synes at afspejle menneskets iboende trang til at markere territorium.
Jeg mener, at haver rummer meget mere end hvad denne kultur slår an og jeg ønsker at fremhæve deres betydning som bærere af områdets identitet og historie. Jeg er inspireret af Achton Friis, som i 1920-30'erne rejste Danmark rundt og beskrev landskabet han så. Han fremhævede træernes centrale rolle i forståelsen af et område og beskrev samspillet mellem natur og det bebyggede. På samme måde er et parcelhusområdes træer vidner og baggrund til husejeres liv og ofte glemmer vi, hvilken rolle de egentlig spiller i vores forståelse af tryghed og identitet.
Projektet forslår at skabe en hukommelseshave, hvor træer med særlig betydning samles i den inderste zone, hvor beboer kan gå på opdagelse i deres naboers havehistorik. Her vil træer og planter, der ellers ville blive fjernet ved ejerskifte, blive bevaret som levende minder.
I periferien af denne have er udvekslingscentralen indelt i forskellige haver, der hver især iscensætter områdets parcelhushaver på planternes præmisser. I udvekslingscentralen bliver planter fordelt i den have der passer bedst til deres karakteristika og de kan her bringes med hjem til egen have.
Projektet insisterer på, at haverne skal vedkomme hinanden og opløser dermed de traditionelle parcelhushække, så haverne flyder sammen og skaber et sammenhængende fælleskab.
Terrassehaven
Model af hækkebolig til havens gartner og leghus til børnenes favorithave