Arkitektstuderende arbejder med forslag til genopbygning i Ukraine

Et hold arkitektstuderende fra kandidatprogrammet Urbanism & Societal Change har dette semester arbejdet med genopbygningen af det krigsramte Ukraine. Semesteret er planlagt sammen med flere ukrainske samarbejdspartnere. 

”Genopbygning under krig er en udfordring, der overgår alle andre projekter, vi har lavet”, fortæller Sophia Marie Brummendorf og Patrick Amiss Baucum. 

De har arbejdet med Ukraine i forbindelse med et semesterforløb på kandidatprogrammet Urbanism and Societal Change. Her har de studerende siden februar haft fokus på, hvilke genopbygningsstrategier der giver mening her og nu - i det krigsramte land. ”Du har de samme udfordringer som ved ethvert andet byplanlægningsproblem, men du kommer til at sætte dig ind i traumet, de dunkle, intense nuancer og den informationsmangel, der følger med konflikter som denne”, fortæller de.

Afsæt i den krigshærgede Mykolaiv-region

De studerende har i løbet af semesteret arbejdet med genopbygning under krig og at finde nye, alternative forslag, der kan implementeres i det ukrainske samfund. Fokus har været på Voznesensk og Mykolaiv-regionen, der overlevede den russiske besættelse i foråret 2022, og som Danmark har en særlig samarbejdsaftale med.  

Semestret er lavet i samarbejde med flere ukrainske samarbejdspartnere, særligt den ukrainske NGO ”Restart Ukraine”. En organisation, der forbinder borgere, forskere og praktikere i et pilotprojekt, der udvikler og udforsker måder at genopbygge krigsberørte by- og landområder i Ukraine.  

Sophia Marie Brummendorf og Patrick Amiss Baucum har fokuseret på Mykolaiv, og de foreslår at arbejde med afsæt i ”lommer” i byen på baggrund af tre overordnede strategier: Skabe akutte boliger, udvikle selvforsynende fællesskaber med fokus på energiforsyning og ”kollektiv reparation”, der handler om reparation af de bygninger, det stadig giver mening at bevare.

Studielektor Jan Loerakker og professor Deane Simpson fra Urbanism & Societal Change har planlagt undervisningen.

”Det har været en stor udfordring at vi ikke kendte stederne vi designer til, den lokale kultur og krigens brutaliteter. Men vi fik heldigvis hjælp fra Restart og andre lokale organisationer til at hjælpe med at forstå så meget som muligt”, fortæller Jan Loerakker.

De studerende har været på en ugelang digital studietur i Voznesensk organiseret af Restart og deltaget i en række forelæsninger og workshops, bl.a. i det Ukrainske hus i Danmark, for at høre om leveforholdene i byen og regionen. ”Vi forsøger at forblive ydmyge," fortsætter Jan Loerakker. "Vi lærer meget af de mennesker, vi arbejder med - og vi håber, at nogle af vores ideer kan inspirere lokale fagfolk til at bygge en bedre fremtid for Ukraine”.

Natur til rehabilitering

De to studerende Martine Münster Spanger-Ries og Arabella Marshall undersøgt, hvordan man kan genoprette økosystemer omkring flodområdet syd for Voznesensk. Det gør de ved at genetablere vådområderne fra før sovjetisk indflydelse. De foreslår at skabe steder i naturen til rehabilitering – og ro og tryghed - til indbyggere og krigsveteraner traumatiseret af krigen. 

De fortæller, at arbejdet med klimaaspekter ved genopretning af vådområder og udfordringerne med mental sundhed, har gjort dem meget mere bevidste om at inkludere det foranderlige og usikre, i deres designforslag. Samtidig gav mødet med de ukrainske arkitekter dem også ny forståelse for, hvad arkitektur kan betyde:

”Vi havde mulighed for at møde meget lidenskabelige og modige ukrainske arkitekter og forskellige fagfolk, der arbejder i denne sammenhæng, som ændrede vores perspektiv på, hvad byplanlægning og landskabsplanlægning kan give: sikkerhed, rehabilitering, nødboliger og håb for fremtiden for samfund, der er i midt i krisen. 

Fra idéplan – til mulig realisering

Projekterne er på idéplan, men det er langt fra urealistisk, at de med dansk støtte kan blive realiseret i Voznesensk.

”Vi tror på den unge generation af planlægningsarkitekter. Vi er imponerede over den energi, professionalisme, designkompetencer og kreativitet, vi møder. Forhåbentlig kan de på sigt bruge denne forfærdelige situation til en positiv forandring”, siger Jan Loerakker.