Kunsten at Trives
Værktøjet 'Kunsten at Trives' er resultatet af et forskningsprojekt, der søger at afdække og udbrede kunstneriske metoders trivsels- og kreativitetsfremmende potentialer og gøre dem tilgængelige for alle, der ønsker at styrke trivsel og kreativitet i praksis.
Forskningsprojektets resultater viser, at de kunstneriske metoder fremmer indre glæde, kreativitet og trivsel, bl.a. gennem at aktivere vores følelser, intuition og sanser.
Metoderne tilbyder differentierede former for indsigt, der i sig selv bidrager til en dyb meningsfuldhed, nye perspektiver og en oplevelse af at være en del af en større helhed.
Værktøjets visuelle udtryk er designet til at vække nysgerrighed og fremme skaberglæde. Det visuelle design søger at skabe en oplevelse af foranderlighed og et tillidsfuldt og tilgængeligt rum, som gør det nemt at engagere sig i de kunstneriske processer.
Interne deltagere
Efter- og videreuddannelse (Det Kongelige Akademi - Efter- og Videreuddannelse og Institut for Visuelt Design)
Eksterne partnere
FAOD, Design Danmark, Velliv