Eksperiment, Materiale og Teknologi
'Eksperiment, Materiale og Teknologi' er det første undervisningsmodul på kunsthåndværk- og designuddannelserne.
Formålet er at give de studerende en grundlæggende forståelse for kunstnerisk metode – herunder eksperimentets centrale rolle i den kreative proces. Eksperimenterne handler om at forholde sig åbent og nysgerrigt til et kunstnerisk mulighedsrum uden at foregribe en bestemt problemløsning.
Det handler om at indkredse et kunstnerisk og æstetisk interesseområde og udfolde det igennem systematiske undersøgelser.
Konkret tager eksperimenterne udgangspunkt i en bestemt tematik. Gennem gentagne undersøgelser udvikles repræsentative eksempler på, hvilken betydning materiale, form, tekstur og skala har for et givent udtryk. Processen giver de studerende mulighed for at indarbejde de kunstneriske metoder og øve sig i systematisk registrering og formidling af deres arbejde.
Programmer
Produkt+ og Crafst in Glass and Ceramics (Institut for Bygningskunst og Design)
Visuelt Design og Interaktion (Institut for Visuelt Design)
Interne deltagere
Anne Damgaard, Flemming Dupont og Christina Schou Christensen (undervisere) og studerende fra første semester på designuddannelsen og professionsbacheloruddannelsen i kunsthåndværk 2020-2024. Det Kongelige Akademi - Bibliotek