Udvidet Registrering
Udvidet registrering er en performativ metode, der bruger ‘augmented reality’(AR)til at genoprette vores forbindelse til naturen gennem fælles, fordybende oplevelser.
Studerende lærer at bygge interaktive applikationer, der fremmer en sammensmeltning af teknologi, landskab og den menneskelige krop i en ny type digital rummelighed.
Den udvidede registreringen digitaliseres efterfølgende ved hjælp af ‘motion capture’ (MoCap) teknologi, der er informeret af håndholdte skærm- og droneoptagelser foretaget i felten – på Amager Fælled. Disse data bruges til at styre AI-algoritmer, der hjælper med at udvikle arkitekturens repræsentationsformer med fordybende oplevelser i augmented reality AR.
Projektet skubber til grænserne for, hvad arkitektens rolle er og skal være i fremtiden. Hvordan vi udvikler registreringsfasen henimod en indlevende – og ikke blot iagttagende teknisk position. Og hvordan State-of-the- art teknologi kan inkorporeres med tanke på en holistisk, social, økologisk og bæredygtig tænkning af vores fælles rum? Projektet udøver pioner-forskning for, hvordan den menneskelige krop reagerer i hybride rumligheder mellem ‘augmented reality’, byen og landskabet.
Program
Bygningskunst, By og Landskab - Arkitektur & Landskab
Interne deltagere
Guro Solid (lektor), Kristine Annabell Torp (adjunkt)
Studerende: Marinus Høgh, Juliane Diness Andersen, Julie Stubsgaard Lecuelle, Torkild Helland Kleppe, Anne Marie Rothaus Juel