![Arkitektur](/sites/default/files/styles/3_2_small_wide/public/2024-02/arkitektskole.jpg?itok=9P7q5Wtu)
![Collage: Bispeengbuen](/sites/default/files/styles/wallpaper_large/public/2025-02/collage_coverbillede.jpg?itok=scd3PD6A)
Some kind of monster
Arkitektforeningen
Åbenrå 34
1124 København
Danmark
Studerende på kandidatprogrammet 'Kunst og arkitektur' har i et undervisningsforløb i efterårssemestret 2024/25 arbejdet på at omdanne Bispeengbuen i København til et anderledes, attraktivt byrum med boliger.
Udstillingen forestiller sig et scenarie, hvor Bispeengbuen ikke rives ned, men vokser ind i en ukendt fremtid som en værdifuld bygningskrop. Ligesom engen og åen, der fandtes før buen, opfattes buen som en ny biotop i byen, der hverken kan smides væk eller laves om. I semesteret har de studerende omsorgsfuldt givet sig hen til bygningskroppen, fag for fag, og undersøgt en potentiel fremtid for hele Bispeengbuen.
De har studeret møder, som populært betragtes som ugæstfrie og fremmede for en god by, men frem for at dele opfattelserne har de understreget magien i kaosset, bagsiderne og restprodukterne. Med følelser og subjektivitet har de betragtet Bispeengbuen som en form for råmateriale, byens hardware – et menneskeskabt landskab og en bygningskrop, der kan stå gennem hundredvis af tider, trends og drømme om livet.
I Mary Godwin Shelleys fortælling om Frankenstein findes en populærkulturel misforståelse af, hvem monsteret er. Vi forveksler monsteret med dets skaber. Navnet Frankenstein stammer fra skaberen, Dr. Frankenstein, og monsteret opstod ikke af, at Dr. Frankenstein skabte et væsen af hybris og teknologi, men af at han efterlod væsenet til sig selv, uden omsorg og pleje. Bispebuen har, ligesom andre af modernismens aftryk, indtaget en monstrøs karakter i vores kollektive bevidsthed. I takt med tidens tilbageskuende drømme om at omgives med den grønne natur, er Bispebuens bygningskrop, såvel som dens tidsfælder, blevet tildelt en lavstatus og en skam i vores kollektive kulturarv.
Men hvem skal egentlig transformeres? Os selv eller bygningskroppene, når bygningerne ender i kategorien: værdiløs, monstrøs og udstødt? I et nyt paradigme, hvor lyset for enden af brug-og-smid-væk-æraen synes at titte frem, vil udstillingen udfordre os selv – skaberne – til en ændring fra afsky til omsorg for én af vores egne monstrøse kreationer.
Der er fernisering den 20. februar kl. 16.30-18.30 - tilmelding via link: