
Smooth City: against urban perfection, towards collective alternatives
Det Kongelige Akademi
Arkitektforeningen
Åbenrå 34
1124 København K
Danmark
Det Kongelige Akademi inviterer til forelæsning med René Boer, som stiller skarpt på den såkaldte 'smooth city', hvor byrummet steriliseres og bylivet reduceres til en gnidningsfri oplevelse.
I byer over hele verden spreder en ny urban tilstand sig hurtigt; den er kendetegnet ved en stræben efter ‘perfektion’, effektivitet, kontrol og en aktiv udryddelse af enhver afvigelse eller alternativ. I den 'smooth city' bliver byrummet steriliseret, og bylivet komprimeres til en gnidningsfri oplevelse. Selvom behovet for sikre, rene og velfungerende bymiljøer er indlysende, undergraver fremkomsten af den 'smooth city' byens demokratiske natur og frigørende potentiale, da den efterlader meget lidt plads til det eksperimenterende og det der bryder med de dominerende normer.
Denne forelæsning giver en kritisk analyse af den 'smooth city's oprindelse, karakteristika og konsekvenser, samtidig med at den tilbyder et udgangspunkt for at udfordre den evige besættelse af perfektion og i stedet arbejde kollektivt mod en mere porøs og åbensindet by.


Om René Boer
René Boer (f. 1986) arbejder som kritiker, kurator og organisator på tværs af arkitektur, design, kulturarv og kunst. I sin praksis formulerer han nye perspektiver på rumlige forhold og skaber grobund for at forestille sig og realisere alternative løsninger. Han er medstifter af Loom – en praksis for kulturel transformation, en del af den transnationale platform Failed Architecture og er tilknyttet forskellige urbane sociale bevægelser samt kunst-, arkitektur- og designskoler i Amsterdam og andre steder. I 2023 udgav han Smooth City på Valiz Publishers.