Vestersøhus, altan med vinduer og døre

BO GODT! Danske boligidealer dengang og i fremtiden

Kay Fisker og C.F. Møller, Vestersøhus, København, 1935-39. Foto: Sandra Gonon - Arkitekturbilleder.dk
Dato
21.05.2025
Tidspunkt
10.00 - 16.00
Adresse

Det Kongelige Akademi
Danneskiold-Samsøes Allé 51
Auditorium 2, Indgang J&K
1435 København K
Danmark

Pris
Gratis med tilmelding via link nederst senest 12. maj

Danske boliger står over for en radikal transformation. Krav om bæredygtighed, bevaring i stedet for nybyggeri og nedskalering af boligarealet, har skabt et behov for en gentænkning af de danske boliger. Men skal vores boliger ændre sig, kræver det, at vores boligidealer også forandres. Med andre ord: hvordan bliver samfundskrav til individuelle boligdrømme? 

Seminaret handler om danske boligidealer dengang og i fremtiden. Hensigten er at identificere de boligidealer, som kan fremtidssikre en bæredygtig transformation af de danske boliger både dem på landet, i forstæderne og i byerne. Vi fokuserer på, hvad det er for et boligparadigmeskifte, vi skal igennem – bl.a. ved at trække på historisk viden fra ændringer i de danske boligidealer igennem det 20. århundrede. Hvordan kan vi sikre, at transformationen af de danske boliger sker i overensstemmelse med nye boligidealer? Og hvordan ser fremtidens danske boligidealer ud?

BO GODT! Danske boligidealer dengang og i fremtiden sætter fokus på danske boligidealer før og nu og har til formål at videndele og at skabe en bred diskussion om danske boligidealer blandt professionelle inden for det byggede miljø, forsknings- og uddannelsesinstitutionerne og aktører inden for den bæredygtige omstilling.

Program

 

09:30          Ankomst og registrering

10.00           Velkomst v. Martin Søberg, lektor, Det Kongelige Akademi - Institut for Arkitektur og Kultur

10.10           Tendenser i nutidig boligudvikling: Hvad er danskernes holdning til bæredygtighed? v. Cecilie Mazanti, chef for data og indsigt, Videncentret Bolius 

10.40           Boligkultur i forvandling v. Mette Mechlenborg, boligforsker, BUILD, Aalborg Universitet

11.10            Boligen som kriseobjekt 1945–2025 v. Mikkel Bang Maesen, Aarhus Universitet                       

11.40            Q&A - Cecilie Mazanti, Mette Mechlenborg og Mikkel Bang Maesen. Moderator: Martin Søberg

12.00           Frokost

12.45            Boligen og efterkrigstidens forbrugskultur v. Christina Sørensen, konst. direktør, Energimuseet og Sissel Bjerrum Fossat, museumsinspektør, Museum Odense, fra projektet Den Sorte Omstilling. 

13.15            Modernismens arkitektur og boligen som samfundsproblem v. Claus Bech Danielsen, professor, BUILD, Aalborg Universitet 

13.45            Boligudstillinger i det 20. århundrede: Ændrede idealer og forestillinger v. Jannie Rosenberg Bendsen, arkitekturhistoriker, ph.d., forsker, BUILD, Aalborg Universitet

14.15             Kaffe og kage 

14.45            Paneldebat: Hvordan ser fremtidens danske boligidealer ud? Ved:

  • Claus Bech Danielsen, professor, BUILD, Aalborg Universitet
  • Dominique Hauderowicz, Tegnestuen Dominique+Serana og bidragsyder til det danske bidrag til Arkitekturbiennalen i Venedig, 2027
  • Kathrin Susanna Gimmel, arkitekt og partner i JAJA Architects, bestyrelsesmedlem i Dreyers Fond og partner bag indsatsen Bevar Mere
  • Mette Mogensen, by- og boligudviklingschef, Domea
  • Michael Asgaard Andersen, lektor, Det Kongelige Akademi - Institut for Arkitektur, By og Landskab
  • Moderator: Martin Søberg, lektor, Det Kongelige Akademi - Institut for Arkitektur og Kultur

15.45            Afrunding v. Mette Mechlenborg, projektleder for BO GODT, seniorforsker, BUILD, Aalborg Universitet

Seminaret er del af projektet BO GODT: Danske boligidealer i fremtiden? støttet af Grundejernes Investeringsfond og Realdania. Projektet knytter sig til forskningsprojektet BO GODT! Udviklingen af danske boligidealer 1930–1960 støttet af Augustinusfonden. 

Bag begge projekter står Mette Mechlenborg (PI), seniorforsker, BUILD, Aalborg Universitet, Jannie Rosenberg Bendsen, arkitekturhistoriker, ph.d., BUILD, Aalborg Universitet og Martin Søberg, lektor, Det Kongelige Akademi - Institut for Arkitektur og Kultur. 

Seminaret er arrangeret i samarbejde med Klynge for Boligforskning ved Det Kongelige Akademi.

Tilmelding

Deltagelse, frokost og kaffe er gratis. - Tilmelding senest mandag d. 12. maj 2025