Den anden side af muren

Mit afgangsprojekt Den anden side af muren indskriver et nyt arkitektonisk lag i Assistens Kirkegård i København, som danner en ny rumlig tærskel mellem den eksisterende lokalkirkegård og den kommende kirkegårdspark, der anlægges frem mod år 2020. Tærsklen rumliggøres i form af en mur, der indeholder en serie rum med programmatisk udspring i kirkegårdens begivenheder.

Kirkegården

Kirkegården er et sted, der både er i byen og uden for byen, en del af hverdagen og noget fremmed. Den rummer en dobbelthed, en tomhed og en åbenhed, der gør den tilgængelig for byen. Assistens Kirkegård er et rum for kontemplation, sorg, fordybelse, vildfarelse, rekreation, samvær og opdagelse. Kirkegården er oftest omkranset af en stor mur, der har til hensigt både at afgrænse og velkomne den omkringliggende by.

Baggrund

I 1989 vedtogs en dispositionsplan for Assistens Kirkegård frem mod år 2020. Her besluttedes det, at den oprindelige del af kirkegården bevares som musealt område,at udvidelsen fra 1805 overgår til mindepark, at lokalkirkegården fortsætter med at være en aktiv begravelsesplads, og at ca. en tredjedel af kirkegården omdannes til park. Dette på bekostning af kirkegårdens særlige atmosfære og historiske spor. 

Projektet placerer sig i grænsen mellem den lokale kirkegård og den nye kirkegårdspark. Med en omdannelse af en tredjedel af Assistens Kirkegård til park begynder kirkegårdens rum i højere grad at ligne byens, og jeg ser denne igangværende kamp som et oplagt sted at arbejde. 

Muren

Muren eksisterer som arkitektonisk objekt over hele verden, mens forståelsen af den kan variere markant. For nogen er muren forbundet med adskillelse og isolation, for andre med beskyttelse og inklusion. Udover murens forståelsesmæssige flertydighed, indeholder muren også en rumlig dualitet, i det den på samme tid er både interiør og eksteriør, og omgivet af muren kan der opstå tvivl om, hvorvidt man er inde og ude. På denne måde definerer og skærper muren opmærksomheden på det fysiske møde mellem to verdener.

Ved at tage udgangspunkt i stedets eksisterende mure, som indeholder en dobbelthed af både at være yderside og inderside, har jeg arbejdet med muren og grænsen som en undersøgelse af, hvordan Assistens Kirkegård som helhed kan bibeholde sin særegne karakter. Muren skal derfor både fremstå som et element, der definerer en tydelig grænse men også skabe et møde og forhandlingsrum i det fysiske sammenstød mellem byen og kirkegården.

A single wall severs, interrupts, opposes, and violently alters the scene in which it is placed. At the same time, the wall can blend with the setting through such things as the shadows cast on its surfaces by the leaves of nearby trees.

Tadao Ando

The Wall as Territorial Delineation

Udformning

Projektet tager ligeledes form af en lang mur med iboende programmer, som står den som et minde og et monument over det nedlagte område på Assistens Kirkegård. Som en ihukommelse af den forandring der er sket på området.

 Murens nederste del lægger sig langs den velkendte poppelallé, der strækker sig mellem Kapelvej og Jagtvej, og fungerer som et skærmende element for alléens gennemskærende trafik og kommende parkaktivitet. Murens øverste del lægger sig langs en tværgående sti der, parallelt med Jagtvej, fører ned til en port i den indre mur fra 1805. Muren foldes i den nederste del omkring sig selv, og imellem sine to murflader skaber den et rum, der vender sig indad mod lokalkirkegården. Muren knækker i den øverste del ned langs stien, folder sig ligeledes omkring sig selv, og danner et rum der vender sig udad mod kirkegårdsparken, hvor den som en sluse leder forbipasserende ind i murens rum.

Nedslag

I murens mellemrum indfinder mindre programmer sig, som tager udgangspunkt i kirkegårdens eksisterende begivenheder. Her findes en blomsterkiosk, et drivhus, et forsamlingsrum, et toilet, et køkken, et læserum, en opholdsniche, en have, et ceremonirum, et kolumbarium og en række sammenbindende gårdrum.

Materialitet

Overordnet set tager murens materialitet afsæt i dens fysiske flertydighed, og består generelt af en betonstruktur der definerer muren som et sammenhængende objekt, samt enkelte foringer af betydningsfulde steder langs muren i tegl, som bryder fladen i form af sit net af mindre enheder. Murens bueslag skaber en rytmisk underinddeling af udstrækningen, der skiftevis accelerer og sænker sit tempo. Nogle gange fremstår bueslaget som en niche andre gange som en let aftegnet foring. Bueslaget står i kontrast til murens lineære udtryk og skyggedannelser skaber kontrastfulde vertikale sekvenser.

Tærsklen

I muren kan man træde ud af byen og for et øjeblik suspendere hverdagens rytme. Opholdet i tærsklen er et ophold uden for tid og sted. Kirkegårdens funktionsløshed, åbenhed og ubestemthed er dens styrke. Dens tomhed giver plads til kontemplation, fordybelse og spontanitet i et rum, der ikke kræver noget af sin besøger. I muren fastholdes kirkegårdens åbenhed og dualitet ved hverken at lade den tilhøre byen eller kirkegården men i stedet være et grænseland og forhandlingsrum imellem dem.

FN’s Verdensmål

I FN’s Verdensmål nummer 11, Bæredygtige byer og lokalsamfund, lyder delmål nummer 11.7: ”Inden 2030 skal der gives universel adgang til sikre, inkluderende og tilgængelige, grønne og offentlige rum.” Jeg har i mit projekt vægtet det højt, at bevare kvaliteten af et offentligt rum som jeg ser som ekstremt inkluderende. Dette gør jeg i en tid, hvor pladsmangel og gentrificering udgør et stort pres på byens grønne og offentlige rum. Dette ses tydeligt i cityringens indhug på Assistens Kirkegårds historiske arealer samt beslutningen om at omdanne ca. en tredjedel af Assistens Kirkegård til park frem mod år 2020. Jeg ser ikke, at parken i lige så høj grad som kirkegården indeholder en så stor inklusion, da parkens rekreative element i nogen grad ekskluderer visse befolkningsgrupper, mens kirkegårdens åbenhed og uprogrammerethed stiller sig anonymt til, hvem der kan og ikke kan benytte stedet.