En ny start- Einarbua Asylmottak

I dag er over 50 millioner mennesker på flugt, hvilket er den største flygtningestrøm siden 2.verdenskrig. Millioner af mennesker flugter fra krig, politisk –og etnisk forfølgelse og fra fattigdom. Den sidste måneden har krisen i middelhavet fået stort fokus både her hjemme i Scandinavia såvel som i resten av EU, og man har endelig indset at løsninger må komme på banen hurtigst mulig og at dette kræver en større strukturel omlægning. Alle mennesker der flugter fra reel krig og forfølgelse har ret på asyl.

Jeg mener at hvis man tilrettelægger de arkitektoniske forhold således at de er værdige, trygge, stimulerende og hjemlige, vil dette kunne give asylsøgerne en større følelse av integritet samt styrke og lette en integreringsproces.

Dem der søger asyl, kommer fra alle verdens lande, fra mangfoldige kulture og væremåder. Jeg havde tidlig en tanke om at jeg ville lave en undersøgelse, hvor jeg spurte asylsøgere om hvilke rumligheder og de var vandt med, hvilke interiør de havde og hvilke materielle ting de eventuelt havde med sig fra sit hjemland.

Jeg vil nå vise et uddrag fra et svar jeg har fået, besvaret anonymt af en 24 år mand fra Afghanistan:

 Did you bring any belongings from your home country and/or your travel?

-Yes

What did you bring?

-Memories and nightmares

How do you store your belongings?

-Thers is not enough place for them and by the day I am losing them…

What kind of material things, typical for your culture, do you miss the most from your home country?

-Smells of Afghan traditional foods

If you could describe your perfect home with three words, what would thay be?

-Peace, peace and peace.

Please describe your current housing situation; how many rooms and what kind of furniture do you have access to in your home?

-Single bed, carpet on the floor, a small tv in the corner. And an extra madras for guests.

What do you like the least with your current housing-situation?

-I am happy but lonely.

Ugen efter jeg afleveret det her projekt, kom det en stor norsk rapport fra Sintef hvor de har gennemgået flere norske asylmodtag og konkluderet med at de er af for dårlig kvalitet. Forsknings- resultaterne viser at lav standard på asylmodtag modvirker målet om integrering. Dårlig æstetisk og teknisk standard bliver et symbol på ekskludering og gruppens lave status i samfundet. Det bidrager ikke til at styrke asylsøgernes værdiget eller deres funktionsevne, og kan blandt andet føre til øget konflikt- nivå på modtagerne.

 Ordet Integritet betegner noget som er uskadt og bevaret i sin helhed, og bruges gerne også om en stat eller persons uafhængighed og ukrænkelighed.

Ordet Integrering er  en betegnelse på indlemmelsen av indvandrere i majoritetssamfundet

Jeg mener, det essentielt at søgerne bor under værdige arkitektoniske forhold, som giver rom for realisering og heling, hvor man har mulighed for at lukke en dør, men også deltage i sociale sættinger. Valgfrihed er et nøgleord. Rapporter viste også at det bedste ville være at søgerne havde sit eget rom, og at gode rom faktisk gør sandsynligheden mindre for at man havner i krimielle miljøer, fordi man er mere hjemme og føler man har en base.

Asyl-modtagerne bliver i dag placeret både i hovedsteder og i udkantsteder. Det valgte sted for mit afgangsprojekt, Måløy, har problemer med fraflytning og er gerne et typisk sted hvor staten vil gi reguleringer om placering av modtag. Med dette projektet ønsker jeg å sætte fokus på at værdige og trygge arkitektoniske forhold kan være med til å sikre en god integrering og gøre at nye landsmænd/kvinder føler sig velkomne. 

I mit projekt har jeg arbejde med begrebet hjemlighed. Målet har været at skabe flere hjem, i en og samme bygning. Begrebet hjemlighed er i sig selv et komplekst begreb. Einarbua skal være et midlertidig hjem for flere mennesker. Et hjem, for mennesker som har flygtet og forladt sine rødder og det hjem de har opbygget.

Asylsøgerne har ulig bagrund, men en ting har de til fælles; de søger beskyttelse og en ny start. Det er en udfordring at skabe hjemlige omgivelser for nogen som lever på usikker grund. Hvordan kan man hjælpe nogen til å føle sig hjemme et sted, som de ved de måske skal forlade i morgen?For os er hjemmet et billede på hvem vi er og vor identitet.  Hvad vi laver, hvilke midler og resurser vi har og hvordan vi ønsker at fremstille os selv. Det er en del af vores identitet. 

Programmet:

-Ordinært modtag

-Boliger for familier og single

Hver bolig har en egen indgang, seng, en sofa, et lille tekøkken, et bad med brus og et lille bord med en stol og et tæppe. De større familieboliger har også en spisegruppe.

Antal boliger: 20. Hvoraf 5 familieboliger

Antal sengepladser: Indtil 27

Antal boliger tilpasset handicap: 2 (10 %)

Træningsrom, værksted, flere fælleskøkkener og stuer, mødelokaler, kontorer, bibliotek, studierom, vaskerom, bønne-og meditationsrom, tagterrasse

 Romstørrelser fra  27-51 kvm

Jeg hele tiden haft en tanke om at man vil kunne styrke mennesker integritet, hvis man føler at man har en privat sfære og valgfrihed til at selv bestemme hvornår man vil være social og interagere. Derfor er bygningen delt op i to, den ene delen er privat, og den andre del er for fælles-funktioner. Jeg har valgt at lægge fælles-funktionerne i stue- etagen, og delt op planen efter en ide om at man har en del for beboerne, og en del for de ansatte. Dette for at man ikke skal føle sig invaderet og bevogtet, og at man har en større privat sfære.

Et asylmodtag kan måske hurtig komme til at opleves som et fængsel, og derfor mener jeg det er vigtig at hver bolig får sin egen lille indgang, og at hver bolig har noget særligt over sig som måske ikke naboen har. Og  at om man er ensom, så kan man bare gå ud sin dør og træde ind i et levende og lyst fællesrom.

 Det vigtigt at man har noget og lave og at man føler sig nyttig, da dette måske kan hjælpe at styrke personenes integritet og give en mening med hverdagen og give en følelse af forkortet ventetid. Det må være en kæmpe påkendelse at leve hver dag i usikkerhed. Man er sat ud af spil og måske føler man sig også overflødig som menneske

Da beboerne ikke selv har så meget at indrette med, har det vært vigtig for mig at man kan opleve boligen i sig selv som færdig indrettet, og hvor fargene og de forskellige tone i sig selv gør at værelserne er  hjemlige og ikke kræver større form for indretning. Derfor har farvene vært en vigtig del af projektet; at man indfører mere jordlige toner og farver som kan skabe liv og give et indtryk af at rummet i princippet kunne være et hvilket som helst sted i verden.