Arts and Crafts
Det Kongelige Akademi
Philip de Langes Allé 10
Auditorium 2, Indgang J&K
1435 København K
Danmark
I løbet af efteråret 2024 præsenterer Det Kongelige Akademi en forelæsningsrække om arkitekturens teori, historie og metode. I denne forelæsning vil lektor Martin Søberg forelæse om Arts and Crafts.
I midten af 1800-tallet var industrialiseringen og urbaniseringen længere fremme i England end noget andet sted i Europa. Kritiske røster begyndte at melde sig. Kunstkritikeren John Ruskin mente, at det moderne samfund og dets teknologiske landvindinger havde medført en åndelig tørke, og den engelske kunstner, forfatter og politiske aktivist William Morris stiftede i 1862 et firma, der i en antiindustriel ånd skulle levere prisbillige, håndgjorte varer af høj kvalitet som et alternativ til industriens maskinfremstillede genstande.
Arts and Crafts-bevægelsen er en betegnelse for kunstnere og arkitekter, som arbejdede efter samme program som Morris, men der var ikke tale om nogen gennemorganiseret bevægelse. De var dog forenede i ønsket om at lade kunst og håndværk gå op i en højere enhed, ja, endda præget af en forestilling om en forening af kunsten og selve livet, en utopisk tankegang