Kunstnerisk praksis – teori og metode
Det Kongelige Akademi
Danneskiold-Samsøes Allé 53
Auditorium 2, Indgang J&K
1435 København K
Danmark
I løbet af efteråret 2024 præsenterer Det Kongelige Akademi en forelæsningsrække om arkitekturens teori, historie og metode. I denne forelæsning vil lektor Anne Romme forelæse om kunstnerisk praksis og dertil knyttede teorier og metoder.
Forelæsningen sammenligner kvantitative, kvalitative og kunstneriske metoder, som alle anvendes i arbejdet med arkitektur. Ved hjælp af en række eksempler vises det, hvordan de kunstneriske metoder hjælper arkitekter med at skabe betydning, autenticitet og resonans i deres arbejde. Forelæsningen vil også komme ind på Det Kongelige Akademis kriterier for kunstneriske udviklingsvirksomhed, og Akademiets trebenede vidensgrundlag, der baserer sig på videnskab, kunst og praksis.