Genaktivering af Gróthústangi

Et Symbiotisk Krydsningsfelt

kk
Navn
Sólja Eyðfinsdóttir Hansen
Uddannelsesgrad
Kandidat
Fagfelt
Arkitektur
Institut
Bygningskunst, By og Landskab
Program
Arkitektur & landskab
År
2024

Projektet udforsker potentialet for genaktivering af Gróthústangi; et sted hvor vigtige genstande blev opbevaret til gavn for øen Kolturs tidligere beboere. Det sigter mod at integrere sig med øens forskningsstation som et arkiv for fremtiden, hvor fortidens arv forenes med nutidens fremskridt i et symbiotisk krydsningsfelt. 

Denne forskning kontinuerer tidligere studier af Færøernes udfordringer relateret til øget turisme og de tilhørende debatter om naturadgang. Tidligere forskning har peget på, at fjernelse af får kunne potentielt løse flere naturproblemer, herunder biodiversitetsmangel. Resultaterne fra disse undersøgelser danner grundlaget for Kolturs helhedsplan, som fokuserer på restaurering af vådområder, begrænsning af får i naturområder samt fremme af indfødte plantearter for at øge biodiversiteten.

Desuden bygger projektet videre på et tidligere samarbejde mellem Kunstakademiets Arkitektskole og forskere som Palle Dyreborg og Poul Jensen. Deres tidligere arbejde, dokumenteret i væsentlige publikationer om Kolturs bebyggelser, har været inspirationskilder og kilde til vigtig indsigt, understøttet af tegninger og registreringer fra 1995.

Isolation og tilgængelighed
Isolation og tilgængelighed
Isolation og tilgængelighed
.
Isolation og tilgængelighed
.

 Transport til øen foregår med en helikopter, hvor helikopterens flyvetid varer cirka fem minutter fra hovedstaden Tórshavn. 

kort
Kort 1:6000

Koltur markerer det geografiske midtpunkt for Færøerne og er kendt for sin unikke fauna, til trods for sin beskedne størrelse. Øens karakter præges af to fjelde: Kolturshamar i nord, som rager op til 478 meter, og det lavere fjeld Fjallið i syd, med en højde på op til 101 meter.

Øen defineres af stejle klippevægge, der strækker sig ned i havet. Ved kraftige vestenvinde, kan bølgerne kaste sten og klippeblokker op over øen, hvilket vidner om havets kraft og efterlader sten spredt ud over landskabet.

Kort 1:1500
Kort 1:1500

På Koltur findes to markante gårde, der spiller centrale roller i øens historie og nutidige udvikling. Heimi í Húsi, beliggende ved ankomststedet via helikopter, fungerer som knudepunkt for øens forskningsstation, drevet af Færøernes Nationalmuseum siden 2019. Gården repræsenterer også Kolturs ældste bygningstraditioner og tjener som et symbol på øens historiske kontinuitet.

Norðri í Gerði, tidligere hjemsted for øens permanente beboere, var centrum for øens daglige drift indtil april 2024. Efter beboernes afgang bliver stedet genopbygget med et nyt museum og forskerbolig. Dette site hylder Niklas Koltur, en fremtrædende bådebygger født her, og vil tilbyde besøgende en interaktiv oplevelse med udstillinger om hans arbejde samt mulighed for at bygge små både.

Disse to gårde udgør kontrasterende arkitektoniske stilarter: Heimi í Húsi med sine traditionelle torvhuse, og Norðri í Gerði med sin varierede og nuancerede arkitektur. Disse forskelle illustrerer øens historiske udvikling og afspejler valg af materialer og design i projektet, der både integrerer, beskytter og fornyer øens arkitektoniske arv.

Genaktivering af Gróthústangi
Genaktivering af Gróthústangi

Gróthústangi skiller sig ud som det eneste bebyggede sted på øen Koltur, der endnu ikke er blevet integreret i Kolturs helhedsplan på trods af dets særlige historiske betydning som opbevaringssted for vigtige genstande. 

Ved at genoplive Gróthústangi kan stedet inkorporere moderne fortolkninger og bevare historiske artefakter.

Plan 1:100
Plan 1:100

Projektet integrerer naturlige ressourcer, som øen naturligt besidder, og introducerer lette komponenter udefra, såsom basalt materiale og aluminium, der bærer historisk og materiel relevans for øen.

De centrale elementer er vand, vind, ild og jord. Fra støbning af ler til udnyttelse af vindkraft i det designede landskab og iscenesættelse af vandets oplagring er hele cyklussen og stedets arkivering centrale aspekter.

Snit 1:100
Snit 1:100
  • Laboratorium
  • Toilet
  • Solfanger
  • Reservoir
  • Langhus
  • Udendørs laboratorium
1
/4
Interaktion med lokale
Interaktion med lokale
Interaktion med lokale
Interaktion med lokale
Interaktion med lokale
Interaktion med lokale
Interaktion med lokale
Interaktion med lokale
Aluminiumstektonik
Aluminiumstektonik
Alumium relief
.
Aluminium relief
.

En interaktion mellem det konkrete materiale, i form af aluminium og det specifikke sted, med formål at udforske hvordan materialet og dets integration kan agere som katalysator for dybdegående refleksioner. 

1
/2
Collage
Collage
Collage
Collage

Modellen illustrerer komplekse kredsløb og materiale interaktioner med sten på en konceptuel måde. Modellen spiller en central rolle i at udforske disse sammenhænge. Den anvender træ, aluminium og sten - materialer, der spejler projektets konkrete elementer. Fokus ligger på stenenes betydning og deres interaktion med omgivelserne samt refleksion af lys, der skaber dynamik mellem det menneskeskabte og det naturlige miljø.

Modellens gips fundament symboliserer øens skrøbelige landskab og kulturarv. Fragmenterne i modellen interagerer på komplekse måder og følger sitets konturer. Lerens negative aftryk af basaltstenen repræsenterer øens tilstedeværelse og lokalhistorie. Akrylpladen, indgraveret med originale historiske lag, fungerer som et baggrundskort, der forstærker modellens relation til sitet.

1
/4
Grænsen mellem land og vand
Grænsen mellem land og vand
Grænsen mellem land og vand
Grænsen mellem land og vand
Grænsen mellem land og vand
Grænsen mellem land og vand
Grænsen mellem land og vand
Grænsen mellem land og vand

Det Kongelige Akademi understøtter FN’s verdensmål

Siden 2017 har Det Kongelige Akademi arbejdet med FN’s verdensmål. Det afspejler sig i forskning, undervisning og afgangsprojekter. Dette projekt har forholdt sig til følgende FN-mål