Fremtidens Landskaber

Site

Bønderengene har haft forskellige karakterer gennem tiden. Det siges at Valdemar Sejr sejlede igennem Bønderengene. Her præsenterede han Danmark for Dannebrog for første gang, efter det faldt ned fra himlen i Estland. Indenfor de sidste 100 år har Bønderengene vekslet mellem at være dyrket landbrugsjord til at være oversvømmet. 

Bønderengene ligger placeret i en tunneldal, omringet af morænebakker. Området i sig selv er cirka 45 hektar. Engene ligger placeret i den vestlige del af Aabenraa by. De grænser mod nord op til et villa- og parcelhuskvarter, og mod syd og sydøst op mod lavtliggende kolonihaver. Den øvrige del af området grænser op til Vestermark, Enemark og Hjelm skov. 

Det var dette område, samt oversvømmelsesproblematikken, som jeg var særligt interesseret i da jeg udviklede programmet ”Fremtidens Landskaber”. Under mit feltarbejde i Bønderengene, viste sig dog også et andet naturfænomen som vakte min interesse: nemlig Okkerforurening.

Okkerforurening

Okker kommer af sulfidmineralet Pyrit. Pyrit er opbygget af svovl og jern og kommer af græsk pyrites: pyr betyder ild og lithos betyder sten. 

Der er flere grunde til at okkerforureningen finder sted i Bønderengene, Aabenraa. En af hovedårsagerne er den lange periode hvor landbruget har drænet jorden. Denne dræning er med til at ilte mineralet. Derudover har de øgede oversvømmelser i form af nedbør, iltet, og dermed opløst mineralet, så jern og svovl er blevet adskilt. 

I denne adskillelsesproces, skyller svovlet med ud i vandet, hvor det her bliver til svovlsyre. Hvis der er nok kalk i jorden, vil svovlsyren blive neutraliseret. I tilfælde af at der er mindre kalk i jorden, vil vandet forblive surt, og dét jern som nu er blevet opløst, vil blive til det der kaldes Ferrojern. Ferrojern ligger sig som en blakket hinde på vandet.

Ferrojernet er giftigt for dyr og fisk. Ved 0,5 mg ferrojern i vandet, vil dyr som ørreder og ferskvandstanglopper ikke længere kunne formere sig - og slørvinger samt døgnfluer forsvinder.  Ved 1 mg ferrojern vil ørreder forsvinde, og det samme gælder vårfluer. Ved 2 mg forsvinder karpefisk og krebsdyr. 

I takt med at ferrojern bliver iltet i vandet, vil det falde til bunds og blive til okker som vi kender det. Den rødlige masse lægger sig som en hinde på planter og på å-bunden.  Ørreder, samt andre fisk, lægger sine æg mellem stenene. I takt med at okkeren bundfælder, lægger den sig som et panser omkring fiskeæggene, hvilket leder til at de ikke kan klække.

Der er 2 primære måder at behandle okkerforurening på. Én måde er at hæve grundvandsstanden på det givne sted, så man ”kvæler” pyritten og undgår at den opløser sig. 

Projektets tilgang ser i stedet, at skabe okkerrensningsanlæg, som er mindre søer. I disse søer er vandet fyldt med planter, som er med til at ilte den ferrojern, som er i vandet - og bidrager dermed til at ferrojernet bundfælder sig. I dette tilfælde er det nødvendigt at vandbunden bliver passet og set til af menneskelig aktivitet, og at okkeren bliver fjernet i takt med at den falder til bunds. 

Metodisk Tilgang

Projektets metodiske tilgang bunder i feltarbejde, en kartografisk læsning af Bønderengene samt konceptuelle modeller baseret på de kartografiske læsninger. 

Der er i projektet kortlagt de eksisterende planter på sitet. Det har jeg gjort for at danne mig en viden om den allerede eksisterende natur – og samtidigt sørge for at de planter som jeg indsætter, findes lokalt og har en filtreringsevne, som kan bruges til de filtreringssøer som udarbejdes i projektet.

De gamle drænspor som ses i eng-landskabet, taler ind i en tidslighed, hvor der har være fokus på en maskinel forandring af landskabet for at gavne landbruget. Spor som skærer sig ind i landskabet for menneskets vinding og udnyttelse. Dræn sporene har i dag været med til at okkerforureningen nu ses tydeligt på sitet. 

Indsættelse

Ankomst: Et overdækket udeområde, hvor der er anlagte okker-bassiner, en inspiration som kommer af de anlagte bassiner som sås i Løvskal okkerværk tilbage i 50’erne. Her dannes der rum om bassinerne i kraft af at skabe læring, og visuel repræsentation for den bundfældning, som finder sted når ferrojern iltes og bliver til okker. 

Filtrering: Gennem forløbet af bygningslementerne anlægges der 4 filtrerings søer. Efter ankomsten bevæger man sig ind i et rekreativt område, for ophold og læring om planter. Det er også her hvor filtreringsprocessen finder sted i 2 af søerne. Planterne som vokser heri, er henholdsvis – Åkander, Vandranunkel og Vandaks samt flere, her er der fokus på at bruge større planter, som er mere bredbladet og findes lokalt på sitet. Dette giver muligheden for at filtrere den ferrojern som ligger i vandet, men samtidigt mulighed for plantens overlevelse, da planten stadig har mulighed for sollys.
Omkring hver sø, er der anlagt betonkant, hvor der her opstår et samlingsrum og mulighed for manuel opsamling af det okkersediment som bundfælder sig. 

Tørreladen: Efter manuel opsamling af sedimentet, flyttes dette over i tørreladen, som fremstår semi-åbent. Her opbevares sedimentet i 3-4 uger indtil det har tørret. Når det er tørret, bliver det til pigmenter som kan bruges i forbindelse med kreativ udfoldelse. 

Læringsrum: Når pigmenterne er klar til brug, kan de nu eksperimenteres med i det kreative rum, hvor de er tiltænkt som en ressource for æstetisk aftryk i bygningen. Dette kommer til udtryk i form af bygningen konstruktion. Her er de primære facader og vægge bygget i stampet lerjord. Det giver brugerne mulighed for at male disse, i takt med at okkeren udvindes fra sitet. 

Bygningen indgår dermed i et cirkulært system og udvikler sig i takt med udvindingen af okker. Fra filtrering, til opsamling, til brug.