Gråt Spejl - en illustreret litteraturudstilling om moderskab

Et sted at spejle levede liv

Gråt Spejl ønsker at sætte fokus på og nuancere opfattelsen af hvad det gode moderskab er. Mødre idag fyldes med massive mængder råd, vejledning og moralisering fra alle kanter, der ofte medfører følelser af tvivl, skam og ambivalens. Gråt Spejl inviterer mødre til at gå på opdagelse i en illustreret skønlitterær verden af fortællinger om forskellige slags moderskab. Fortællinger om lykke, ensomhed og afmagt. Fortællinger om mødre der gør deres bedste, på trods og i kraft af skrig, skrål, skyld og skam.  Gråt spejl ønsker at nuancere opfattelsen af det gode moderskab og hylde en god-nok-mor, der balancerer i det grå spektrum mellem sort og hvidt. Gråt Spejl formidler arbejdet med tematisk at illustrere flere tekster gives der en bredere mulighed for at ramme forskellige mødre. Gråt Spejl viser, at en del af løsningen på det samfundsmæssige problem består i at skabe adgang til relevant litteratur, rum for spejling og i det hele taget opmærksomhed på, hvor forskelligt moderskabet opleves. Løsningen belyser, at kunst og litteratur tilsammen kan bidrage til samfundsdebatten og være et effektfuldt alternativ til oplysning og vejledning. Her er ingen moraliserende råd, unødigt høje forventninger eller forherligede forestillinger. Blot blyantens grå nuancer, der samler forskellige historier og kan lokke mødre på opdagelse i litteraturen og måske genkende egne oplevelser. Med moderskab som med Gråt Spejl, vil det være forskelligt, hvad forskellige mødre får ud af litteraturformidlingens abstrakte historiefortælling, herunder de forskellige illustrationer og tekstbilleder. Det vigtigste er, at skabe kendskab til vedkommende litteratur, der kan nuancere deres egen forestilling om moderskab og dæmpe følelser som ensomhed og utilstrækkelighed. Litteratur er en pokkers effektiv social aktør og der er brug for adgang til denne for at skabe ændringer hos både mødre og i samfundet. Projektet kan ikke løse de strukturelle og kulturbetingede problematikker, der er forbundet med moderskab, men kan være en del af andre tiltag, der arbejder for at ændre disse forhold.

Motivation

Projektet tager udgangspunkt i en personlig og faglig interesse for at interagere med det samfund jeg lever i. Som mor til to lægger jeg mærke til, hvordan der tages stillinge til moderskab både i det private og offentlige. En veninde skrev tidligere på året til mig: “Jeg overvældes over, at det er så svært for mig at være mor. Er jeg den eneste der har det sådan?” Nej, jeg er overbevist om, at det er hun ikke. Jeg ved det fra mig selv. Og fra medierne, hvor mødres udfordringer ofte belyses. Alligevel kan jeg sagtens genkende følelsen af at være alene i verden, af at alle andre mødre har styr på det. Moderne mødre instagrammer i stor stil pastelfarvede hæklerier og kaffe latte gåture med nuttede babyer, der aldrig skriger. Men på den anden side af telefonen ser det ofte anderledes ud. Undersøgelser viser, at mellem hver tredje og hver fjerde nybagte mor får en efterfødselsreaktion, mens hver tiende får en decideret depression (Vilsgaard, 2018). Selvom man ikke er en del af statistikken, oplever mange mødre et stort pres og høje forventninger fra sig selv og samfundet. Alle har en mening om, hvad det gode moderskab er og mange mødre føler sig ensomme og forkerte.

Udvikling af udstillingen

Det er et ret betydningsfuldt greb at vælge kun at bruge blyant i udstillingens visuelle udtryk. Blyantstegning er et illustrativt basisværktøj, men det bliver ofte kun et skitseværktøj og ‘overhalet’ af andre teknikker til færdige design. Til denne udstilling giver det mening at bruge blyanten. Den rummer både en sarthed og brutalitet, og kan bruges til at formidle både det konkrete og abstrakte. Samtidig repræsenterer blyanten også noget hverdagsagtigtog ærligt, som jeg passer godt til udstillingens formål og tema. Blyanten arbejder i hele spektret mellem sort og hvidt og kan i sine gråtoner hermed give et konkret gråt billede af, hvad en god-nok-mor rummer. Blyanten giver mulighed for at skabe en detaljerigdom i værkerne, som beskueren kan gå på opdagelse i, både i tekstbilleder og illustrationer, der på afstand opleves som grå flader, men på nært hold fortæller forskellige historier om moderskabet.

Jeg startede med at opsætte en række eksperimenter for at forbinde litteratur og illustration. Da heg i projektet arbejder med en metode jeg kalder 'tematisk illustration' skal jeg skabe en ny måde at forbinde tekst og billder, da disse ikke er forbunde én til én, men relaterer til hinanden på kryds og tværs. Jeg har derfor både eksperimenteret med at illustrere konkrete elementer og situationer fra bøgerne, men også arbejdet med hvad bøgerne udtrykker følelsesmæssigt og tematisk. For at rumme alle de litterære værker og på denne måde bedst formidle moderskabets ambivalens, kombinerer det endelige illustrative udtryk forskellige motivverdener og stilarter inden for blyantens rammer.  Litteraturen er på denne måde repræsenteret både direkte og indirekte. Det er afgørende, at illustrationerne både fortæller forskellige historier, men også rummer overlap, der skaber helhed i litteraturformidlingen. Hvert motiv har sin fortælling, og sat sammen skabes utallige nye fortællinger. Jeg har arbejdet med at skabe et surrealistisk, absurd og poetisk, der både formidler alvor og leg. 

Udstillingens litteratur

Tallene (00) - (07) referer til de 8 uddrag der indgår i udstillingen som blyantstegnede tekstbilleder. Al litteraturen indgår i udstillingen som de oprindelige fysiske bøger som man kan læse i. 

Barnet

Kjersti Annesdatter Skomsvold, 2018

Oversat af Karen Fastrup, 2019

Den hvide by

Karolina Ramquist, 2015. Oversat af Pia Juul, 2016

Dø, løgn, dø

Mette Moestrup, 2012

(06) En kærlighedshistorie

Kamilla Hega Holst, 2010

(03) Heavy Metal

Olga Ravn, 2016, fra Heavy Metal. Digtet er ikke udgivet , men indgår i kataloget fra Jacob Hansens Litteraturfestival. 

(04) Killing Kanoko

Hiromi Itô, 1985, fra Killing Kanoko.

Oversat af Jeffrey Angles, 2009

Kære verden - jeg er blevet mor

Julie Højsgaard, 2014

(00) Last

Agnes Lidbeck, 2017. Oversat af Iben Mondrup, 2018

Mado

Hanne Højgaard Viemose, 2015

(02) Mor. En historie om blodet

Maja Lucas, 2016

Mothers Reader

Essentials Whritings on Motherhood

Redigeret af Moyra Davey, 2001

På træk

Kamilla Hega Holst, 2015

Stormskader

Katrine Grünfeld, 2015

Tre kvinder

Sylvia Plath, 1971

Oversat af Anne og Bjarne Jespersen, 1981

(01) Vinterbørn

Dea Trier Mørch, 1976

(07) Æg

Shekufe Tadayoni Heiberg, 2017

(05) Åkej

Sonja Åkesson, 1966, fra Jeg bor i Sverige.

 Gendigtet af Liv Nimand Duvå, 2018