Nyropsgade
Københavns voldes fald efterlod et enormt område, som hurtigt blev en del af den voksende hovedstad. På trods af sin centrale placering blev området øst for Sankt Jørgens Sø udviklet som det sidste. Området lå hen som vandfiltergrund og baneterræn, mens det resterende gamle demarktionsterræn blev bebygget.
I 1972 - efter godt fyrre års planlægning og endnu fyrre års byggeri - stod den sidste bygning på Nyropsgade færdig. Siden er gaden næsten glemt og fremstår i dag som en mennesketom parkeringsplads.
Mit projektet består af en byfortætning på midten af Nyropsgade med undersøgelser af, hvordan der kan skabes et velfungerende gade- og byrum. Bilen og modernismen har været omdrejningspunkter for gadens tilblivelse, og derfor har jeg undersøgt, hvordan disse kan bidrage positivt til udviklingen af det moderne byrum.
Området, hvor Nyropsgade ligger i dag, blev efter voldenes fald brugt til baneterræn og vandfiltergrund, hvorfor det forholdvist sent blev bebygget.
Kortene herunder illustrerer områdets brug mellem voldenes fald og Nyropsgades start.
De første planer til en bebyggelse af området er fra 1886. Debatten om området døde hen, men blev genoplivet efter 1. Verdenskrigs afslutning. I 1920 afholdt Københavns Kommune en facadeplanskonkurrence, som skulle supplere et nyligt besluttet planforslag. Blandt konkurrencens deltagere var Carl Petersen og Ivar Bentsen, som trods et enorm detaljeret og gennemarbejdet projekt tabte konkurrencen. De pegede allerede dengang på nogle af de udfordringer, som der blandt andet findes ved at anlægge en så bred en gade, som Nyropsgade. Edvard Thomsen vandt konkurrencen og den brede gade blev en realitet.
Herunder er en række af de planer, der var for området, samt et uddrag fra Carl Petersen og Ivar Bentsens forslag.
Bybilen er i dag ikke set med samme øjne, som da Nyropsgade blev anlagt. I en lang periode så man bilen, som løsningen på alle trafikale problemer.
Herunder fortælles om bilens betydning i tiden efter 2. Verdenskrig, samt et perspektivering til en mulig fremtid for bybilen.
Det tog lidt over 40 år at bygge Nyropsgade. Gennem perioden skiftede det danske byggeri fra fuldmurede huse til bygninger i jernbeton. Dette skift kan også ses i Nyropsgade. Modernismens betydning i tiden også kan ses i gadens bygninger, hvor der blandt andet er flere bygninger med ikke-bærende curtain-wall-facader.
Herunder er en tidslinje, som fortæller om gadens tektonik.