Ankomst til Saltholm

Temporale landskaber på Saltholm

Navn
Sofie Fanny Scherrer
Uddannelsesgrad
Kandidat
Fagfelt
Arkitektur
Institut
Bygningskunst, By og Landskab
Program
Arkitektur & landskab
År
2024

Jorden er i forandring, den er i bevægelse, den er dynamisk. Vi skal forestille os og forstå rum, som noget der altid er i proces. Projektet indskriver sig i Saltholms særlige rytme og arbejder med øens forskelligartede tidsligheder i en assemblage af temporale begivenheder. I overlappet mellem mennesker og ikkemennesker, arbejder projektet med tidslige processer i sedimentering og skovvækst.

 

Projektet søger at udfordre hvordan vi kan ’forandre os med forandringen’. Hvis forandringer er mere end noget vi blot skal skærme os fra, hvad betyder det så? Kan vi udfordre vores måde at forankre os i et foranderligt miljø? Kan vi hjælpe forandringen på vej, på en måde, hvorpå der skabes nye gavnlige miljøer? Kan vi sænke farten på forandringernes påvirkning på miljøer? Og hvordan kan vi bebo denne forandring? 

Ordet ’forandring’ i dette projekt knytter sig til klimaforandringer, særligt havniveaustigninger og hvordan disse stigninger vil påvirke Saltholm og det liv der udfolder sig på og omkring øen. 

 

Vi står midt i en tid, hvor vi skal lære at gøre nogle ting anderledes. Projektet udfolder sig i en overordnet strategi, hvor forskning i foranderligheden, og vores måde at bebo den, er et centralt spørgsmål. 

 

Projektet søger at arbejde med forandringen og hvordan vi kan skabe i arbejdet med stedets forskellige temporaliteter i nye tidsrumlige konstitutioner, hvor rum aldrig er statiske, men netop altid er i proces. 

Strategien i projektet udfolder sig i rejsning af en stævningsskov på øens østside og konstruktion af faskingærder langs øens vestkyst. 

Ifølge IPCC’s seneste klimarapport, forventes vandstanden omkring Danmark at stige mellem 0,1-0,6 meter for det mest optimistiske scenarie og 0,3-0,9 meter for det højeste scenarie frem mod år 2100. 

Da det meste af Saltholm kun ligger 1 meter over havets overflade, vil øen med sådanne prognoser med tiden blive enten helt eller delvist oversvømmet permanent.

Problematikken med oversvømmelser finder på Saltholm dog ikke kun sted i fremtiden. Øen bliver allerede i dag, grundet dens lave højder, med jævnlige mellemrum oversvømmet og fænomenerne ved stigninger i havniveauet kan allerede iagttages i dag. 

Tidevand
Minimal påvirkning ved tidevand
Havstigning 60 cm
Saltholm ved en havstigning på 60 cm
Havstigning 100 cm
Saltholm ved en havstigning på 100 cm
Havstigning 140 cm
Saltholm ved en havstigning på 140 cm
Ekstremregn
Saltholm ved ekstremregn

Vandets flygtighed

Saltholm er hele tiden truet af en havstigning, men på samme tid afhængig af vandets flygtighed.

Saltholm eksisterer i overgangen mellem land og vand. Her er det om nogen tydeligt, at vandet ikke blot kan afgrænses med en streg på et kort, eller er et element vi kan styre og forme. Vandet er tværtimod allestedsnærværende, en livsbetingelse. Saltholm er hele tiden truet af en havstigning, men på samme tid afhængig af vandets flygtighed, der skaber særlige miljøer for øens mange fugle, der har levesteder hvor øen oftest overskylles i de lavtliggende yderkanter og ved brakvandssøerne.

Strategisk plan over placering af hovedgrebene
Situationsplan

Tidslighed i stævningsskoven 

Det første hovedgreb er rejsning af en stævningsskov på øens østside. 

Stævning er en gammel driftsform i dansk skovbrug, som havde til formål at producere småt dimensioneret træ til gærdsel, brænde, fletværk osv. Stævning sker ved at skære en del af skovstykket ned med i en omdriftsperiode på ca. 20 år i elleskoven. Der stævnes mellem 0,25 og 1 hektar ad gangen for at sikre, at skoven i sin helhed får flere forskellige aldre. 

1
/5
Snit 1 år
Snit 5 år
Snit 15 år
Snit 20 år
Snit 25 år
Skovbryn
Skovbryn og indhegnet stævningsskov
Stævning og styning
Mellem stævningsskov og pileskov - fra stævning til styning
Lysning
Lysning i stævningsskoven

Tidslighed i faskingærderne

De stævnede træer benyttes til at konstruere faskingærde til sedimentering langs øens vestkyst, som projektets andet hovedgreb. 

Et faskingærde består af to rækker af pæle, hvis mellemrum er opfyldt med bundter af piletræ. Sedimenteringen foregår ved at der ved stigning i havniveauet, både ved tidevand og ved stormfloder, sker en ophvirvling af sedimenter fra havbunden som bliver hevet med bølgerne og med havstrømmen. Når havniveauet igen falder, ved et langsommere tempo, vil sedimenterne bundfælde og sætte sig ved faskingærderne. 

1
/5
Faskine år 1
Faskine år 5
Faskine år 7
Faskine år 10
Faskine år 15
zone 1
Rektangulær placering af faskingærder
zone 2
Vifteformet placering af faskingærder
zone 3
Organisk placering af faskingærder

Disse greb sammenfattes i strategien om forskning. Saltholm som forsknings- eller forsøgsstation, med øens tomme bygninger som ly. Et sted hvor den oprindelige tilstand har direkte forbindelse til en ny begyndelse, som det første stadie i en udvikling. 

Stævningsskoven

Vertikalitet mellem stævningsskov og Øresundsbro

Faskingærde langs vestkysten

Vertikalitet fra faskingærde til Københavns havn

Det Kongelige Akademi understøtter FN’s verdensmål

Siden 2017 har Det Kongelige Akademi arbejdet med FN’s verdensmål. Det afspejler sig i forskning, undervisning og afgangsprojekter. Dette projekt har forholdt sig til følgende FN-mål