EN KUNSTNERISK IMPULS
EN KUNSTNERISK IMPULS
- et erindringslandskab på Møn
Projektet som folder sig ud, som en fortælling om forvandling, hvor kulturhistorie og nutidens kreative miljøer smelter sammen i én symfoni, hvor iboende aktiviteter inviterer besøgende og herboende på Møn, på en rejse gennem Møns kulturelle landskab, med den eksisterende vandrerute Camønoen. Projektet forsøger at skabe et kunstneriske narrativ, der binder bånd mellem fortidens arv og nutidens kreativitet og forsøger at genfinde Sukkerfabrikkens historie og samlingskraft på Møn.
Projektets materiale, foruden egne fotografier og kort, er udført analogt i hånden, opmålt 1:1 og fremstillet i model 1:50, 1:100 & 1:1000.
Camønoen (den danske camino), hovedåren for projektet, skal kaste en impuls fra sukkerfabrikken og ud til to andre nedslag. Ruten bevæger sig efter sin ankomst til Møn og indtræden i byen stege, igennem jordbassinerne, der i dag står som rekreativt område med fugleliv og biodiversitet, den nedlagte sukkerfabrik, som har sikret middelalderbyens overlevelse og ud igennem mølleporten, som er en ud af to bevarede byporte vi har tilbage i Danmark, langs volden og ud til resten af øen. Camønoen er en allerede eksisterende vandrerute, som vil være med til, at åbne et kunstnerisk samlingspunkt op for besøgende og vandrende fra resten af landet.
Med 3 nedslag på ruten, vil fortællingen om refugiet, der ikke omslutter sig om sig selv, skrive sig ind i fortællingen om Møn, som et inviterende sted for kunstnerisk fordybelse. De 3 nedslag, fortæller hver især sin egen indskrivning i historien, om stege fra en middelalderlig handelsby, til den nedlagte fabriks samlingskraft for lokalsamfundet til et nyt sted for turisme, kunsteriske fordybelse og natur.
Det første nedslag på ruten, findes ved jordbassinerne. Når du ankommer fra Lendemark, intræder du i det rekreative område ved jordbassinerne. Her møder du en “platform”, et levn og minde, om fortiden som bassiner til jorddeponering fra sukkertiden. Ved platformen findes det nedslag som med sin konstruktion og formål, trækker tråde og forbindelse til refugiet og udstillingsplatformen, de to andre nedslag i projektet. Fuglekigger tårnet, som ligeledes fungere som et hus til fuglene, “fuglehuset”, er et udstillingstårn, der giver mulighed for både at udstille kunst, men i sig selv også udstiller det landskab, som findes ved jordbassinerne.
Tårnet bygges op i røde mursten, hvide kalksten og mimere mere eller mindre Mølleporten i den anden ende af Stege. I fugletårnet står du over bassinerne i den ene retning, og sukkerfabrikken som spejler sig i et andet bassin, i den anden
Følger du den videre vej på vandreruten, runder man roeramperne, som er et mellemled mellem jordbassinerne og sukkerfabrikken. Refugiet vil placere sig i den bygning der bliver kaldt for “Sukkerhuset”, den lange hovedbygning der placerer sig ud til hovedvejen og hovedåren til Møn. Her vil kunstnere kunne samles, for at dyrke kunsten og give besøgende et inviterende blik i kunstens mangfoldige udtryk.
Ruten fortsætter ind igennem byen langs hovedgaden i stege og kommer for enden af byen, til Mølleporten. Mølleporten som står langs voldgraven, der omkranser og afgrænser Stege for resten af øen og det sted, hvor det sidste nedslag vil blive introduceret. Det sidste nedslag er en platform i voldgraven, en nedsænket skåleform, placeret og belagt med brosten, fra sukkerfabrikkens tidligere belægning