
Vi sætter vores designkompetencer i spil med omverdenen

På KADK lærer vi at sætte vores designkompetencer i spil med omverdenen.
"Jeg er især optaget af designmetoder, der går ud på at udvikle design – både designprodukter og designstrategier – i tæt samarbejde med de mennesker, virksomheder eller institutioner, der skal tage dem i brug.
Det er udfordrende, men også enormt tilfredsstillende at inddrage andre aktivt i designprocessen fra begyndelsen, fordi det tvinger dig til at medtænke nye og andre perspektiver og forankrer dit design i den virkelighed, det skal fungere i.
Det er vigtigt for mig, fordi jeg gerne vil arbejde med design, der kan skabe social forandring indenfor for eksempel sundhed, velfærd eller undervisning. Derfor skal jeg heller ikke nødvendigvis arbejde på et designbureau, men kunne ligeså godt forestille mig at arbejde i den offentlige sektor eller i en organisation. De grundlæggende designmetoder, jeg får på KADK, giver mig netop mulighed for at bruge mine specifikke kreative og designfaglige kvalifikationer på et bredt felt.”