City Memories

Dato
14.11.2023 - 19.11.2023
Tidspunkt
09.35
Address

Rådhussalen
Danmark

Pris
Gratis adgang - hverdage 9-16, lørdag 9.30 -13.30

Studerende fra kandidatprogrammet Kulturarv, Transformation og Restaurering udstiller to semestres arbejde med tegninger fra Københavns Stadsarkiv. Udstillingen er en del af 'City Memories: Visualizing change in three European Capitals', et EU-støttet projekt, der gennemføres med stadsarkiverne i København, Budapest og Stockholm. 

Gennem to semestre har studerende fra kandidatprogrammet Kulturarv, Transformation og Restaurering anvendt Københavns Stadsarkivs historiske kort, fotografier og arkivtegninger som kritisk grundlag for deres studieopgaver. Ambitionen med samarbejdet er at gøre Stadsarkivets tegninger til en væsentlig del af vidensgrundlaget for en fremtidig bæredygtig bygningskultur.

I foråret 2023 arbejdede de studerende med forslag til nye indgange til Nationalmuseet. Modellerne, der udstilles i Rådhussalen, viser de studerendes bud på hvordan museets eksisterende indgange mod Vester Voldgade, Stormgade og Frederiksholm Kanal kan transformeres og hvordan museet kan gøres mere tilgængeligt for publikum. 

I efteråret 2023/2024 arbejder de studerende med transformationer af hhv. Amager Koblingsstation og Gasværksvejens skole tegnet af HC Hansen for Stadsarkitekten. På udstillingen vises de studerendes igangværende arbejde i form af registreringer, digitaliseringer, opmålinger og fortolkninger af HC Hansens originale tegninger. 

Udstillingsåbning i Københavns Rådhussal tirsdag d. 14. november kl. 15:00.