Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Hvad er velfærdsrum - i dag?

Dato
01.06.2022
Kategori
Forskning og innovation

Forskningsprojektet ”Spaces of Danish Welfare” ved Det Kongelige Akademi belyser og diskuterer, hvordan institutioner, byer, bygninger, infrastruktur og andre rumlige sider af samfundet ændrer sig i disse år, og hvad det betyder for dansk velfærd. Projektet har undersøgt spørgsmålet med cases fra hele landet.
Seniorbofællesskaber, demensplejehjem, supersygehuse, krematorier, terror-sikring af det offentlige rum, inklusionsskoler, naturbeskyttelse vs. boligbyggeri - eller provinsbyer, hvor velfærdsinstitutioner nedlægges.

Igennem de seneste fem år har en gruppe forskere ved det Kongelige Akademi undersøgt, hvordan vi bygger og indretter vores velfærdsrum i dag, og hvad det betyder for vores velfærd.

Projektet udgør en række ”punktnedslag” i vores samfund, som når langt og bredt ud. Det skaber et billede af, hvordan vi indretter os i et samfund med forandrede forståelser af en række forhold, som fx individers behov i forhold til det fælles.

I flere af forskningsprojekterne har det bl.a. vist sig, at idéen om lige velfærd til alle i dag bliver udfordret fra flere sider. For eksempel er der langt flere private aktører, der involverer sig i etableringen af velfærdsrummene, og samtidig også flere individuelle behov, der inddrages.

Fødestue. Fotocredit: Regionshospitalet Gødstrup

Hvordan bygger vi til velfærd i dag?
Ordet ”Velfærd” er tæt forbundet med dannelsen af forskellige velfærdsmodeller i Europa i de tre tiår efter 2. verdenskrig, ofte beskrevet som velfærdsstatens ”gyldne tidsalder”. Rumlig planlægning og arkitektur var en vigtig del i opbygningen af velfærdsstaten i efterkrigstiden i form af eksempelvis skolebyggeri, almene boliger, sygehuse og infrastruktur – og en arkitekturhistorisk periode der er velbeskrevet.

Fra 80'erne og 90'erne har markedet gradvis fået en større rolle og konkurrencestaten opstået med målkrav om ressourceoptimering og effektiv drift. Især har strukturreformen fra 2007 haft en indgribende betydning for udviklingen af de danske velfærdsrum.

Projekterne sætter nutiden under lup med udgangspunkt i de rumlige dimensioner af velfærd og samfund. De kaster et bredt lys over, hvordan vores samfund er under forandring, og hvilken betydning forandringerne har for de fysiske rammer og sociale rum, vi er en del af – og hvordan disse rum påvirker samfundet.

Resultaterne af forskningsprojektet præsenteres på konferencen ”Danske Velfærdsrum” den 3. juni. Pressen er velkommen efter aftale.