Hvad kan resten af verden lære af de sundeste danske boliger?
Den spanske arkitekt Carmen García Sánchez skal forske i efterkrigstidens danske enfamiliehuse, der havde en særlig dialog med naturen.
Årene efter Anden verdenskrig var en særlig periode i dansk arkitektur, hvor der blev bygget på boliger, som måske viser sig sundere for mennesker end de fleste andre. Når vi bor i boliger, der styrker vores samspil med naturen, bliver vi nemlig ifølge nye forskning sundere både psykisk og fysisk.
Mindre stress, sundere blodtryk, tryggere familieliv, optimisme og kreativitet er blandt de kvaliteter i livet, som et godt hus tilsyneladende gav de heldigste borgere i efterkrigstiden.
Det er udgangspunktet for Carmen García Sánchez, der i de kommende år skal arbejde med et treårigt forskningsprojekt på Institut for Bygningskunst og Design – finansieret af det prestigefyldte EU Marie Curie-program. Hendes forskningsprojekt på KADK har titlen ’Nature-In’. Projektet skal analysere eksemplariske danske boligbyggerier fra efterkrigstiden og nogle traditionelle japanske bygninger, som formidler en følelse af kontakt med den omgivende natur fra deres arkitektoniske interiørrum, der kan appellere til hele sanseapparatet.
”Min interesse for området startede i 2002, da jeg cyklede rundt i Nordsjælland. Jeg blev især imponeret af danske enfamiliehuse fra efterkrigstiden og af det ekstraordinære Louisiana Museum, og det førte til, at jeg skrev min doktorafhandling om Louisianas arkitektur og boliger fra efterkrigstiden bygget i samme område”, siger Carmen García Sánchez.
Hun har en baggrund som forsker på Universidad Politécnica de Madrid (2017-2020) og har gennem 23 år været arkitekt på mere end 600 boliger.
At arbejde biofilisk – en designretning, der øger beboernes forbindelser til naturen – er ifølge Carmen García Sánchez endnu mere presserende i dag, hvor masseurbaniseringen bringer flere mennesker tættere sammen, og dermed skaber grobund for nye sociale og sundhedsmæssige problemer.
Om Marie Curie
EU’s Marie Curie program er prestigefyldt forskningsprogram, der skal sikre udveksling af dygtige forskere på tværs af landegrænser. Kravene til en Marie Curie ansøgning er store, og ansøgningerne bliver grundigt evalueret. Kun de bedste får point nok til at komme igennem nåleøjet.
Carmen García Sánchez’ projekt er støttet af EU’s ‘Horizon 2020 Research and Innovation Programme’ under Marie Sklodowska-Curie Grant Agreement (bevilling nummer 896651)
