Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Mads Quistgaard ny professor på Institut for Visuelt Design

Dato
10.08.2021
Kategori
Indblik

Med ansættelsen af Mads Quistgaard som professor i kunstnerisk udviklingsvirksomhed får Institut for Visuelt Design en af de toneangivende skikkelser inden for grafisk og strategisk design i Danmark med om bord. 

Gennem sit virke i forskellige professionelle kontekster og roller – senest som medstifter af og direktør for designbureauet Urgent.Agency - har Mads Quistgaard skabt sig et solidt fundament inden for grafisk og strategisk design.

Han har været med til at udvikle design for en lang række danske og internationale organisationer, bl.a. Det Kongelige Akademis nye logo og identitet i 2020, og har vundet adskillige prestigefulde designpriser for sit arbejde.

Mads Quistgaard er ny professor på Institut for Visuelt Design

Tæt samarbejde med erhvervslivet 
Igennem en årrække har Mads Quistgaard været medlem af en række designfora som fx Designrådet og Statens Kunstfond samt bestyrelsesmedlem i Dansk Design Center, og har derigennem været med til at skabe rammerne og udstikke retningen for designfaget og branchen.  

Med sin store professionelle erfaring skal Mads Quistgaard bidrage til undervisning og forskning i tæt samarbejde med partnere fra erhvervsliv og organisationer. Professoratet er således også knyttet til udvikling af konkrete aktiviteter i Akademiets Erhvervs- og Innovationsenhed, der bl.a. gennem projektet LINKED - Erhvervsministeriets indsats for vækst, entreprenørskab og innovation inden for kreative erhverv – skal skabe konkrete forandringsværksteder mellem uddannelse, forskning, kunst og samfundets aktører.  

Livtag med samfundsdagsordner og globale udfordringer
Institutleder Martin Sønderlev ser frem til samarbejdet med den nye professor: ”Med Mads Quistgaards tiltræden kan vi styrke både forskning og undervisning. Sammen med Mads skal vi flytte design ind i en tid, hvor der mere end nogensinde er brug for, at vi tager konkrete anderledes både kreative og kunstnerisk funderede livtag med samfundsmæssige dagsordner og globale udfordringer.” 

Om Mads Quistgaard

Mads Quistgaard er uddannet arkitekt fra Det kongelige Akademi, hvor han også har taget en Master i Design. Han er adjungeret professor ved Designskolen i Kolding, og bestyrelsesmedlem af Dansk Design Center, medlem af Designrådet og sidder i Statens Kunstfond. I 2015 var han med til at stifte designbureauet Urgent.Agency.