Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Nicolai Bo Andersen udnævnt som professor MSO på KADK

Dato
24.06.2020
Kategori
Indblik

Arkitekt Nicolai Bo Andersen er blevet udnævnt som professor MSO på KADK og vil stå i spidsen for en ny masteruddannelse i Bygningskultur - Bæredygtighed, Strategi og Transformation.

Arkitekt Nicolai Bo Andersen, fra Institut for Bygningskunst og Kultur ved KADK, er blevet udnævnt til professor MSO i bæredygtig bygningskultur.

Som professor skal Nicolai udvikle og styrke begrebet ’bæredygtig bygningskultur’ set i et bygningskunstnerisk helhedsperspektiv. Han kommer til at lede den nye Masteruddannelse i Bygningskultur – Bæredygtighed, Strategi og Transformation, som starter til september 2021 og som er målrettet arkitekter, ingeniører, konstruktører og andre faggrupper der arbejder professionelt inden for området bæredygtighed, bygningskultur, transformation og restaurering.

Den nye master er et samarbejde mellem Institut for Bygningskunst og Kultur, Institut for Bygningskunst og Teknologi samt danske og internationale partnere.

Dekan for Arkitektskolen, Jakob Brandtberg Knudsen siger:

”Med udnævnelsen af Nicolai Bo Andersen som professor MSO får vi en erfaren og dygtig arkitekt og forsker til at lede og udvikle KADK´s nye Masteruddannelse. Gennem en række større forskningsprojekter med fokus på kulturarv og bæredygtighed har Nicolai været med til at udvikle fagfeltet. På fornemmeste vis har Nicolai formidlet og inddraget dette i både undervisningen og i samarbejdet med myndigheder, organisationer samt danske og internationale uddannelses- og forskningsinstitutioner.  Dette kombineret med en Nicolais stærke bygningskunstneriske profil gør Nicolai til den oplagte mand til at lede den nye Master”

Nicolai har stor forskningsmæssig kompetence inden for området transformation af bevaringsværdige og fredede landskaber, byer og bygninger, med fokus på hvordan bygningskulturens historiske, tekniske og æstetiske egenskaber kan kvalificeres og videreudvikles i et bæredygtigt bygningskunstnerisk greb.

Han har studeret på The Cooper Union i New York og har afgang fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole i 1998.  Her har han været en af de bærende kræfter bag Kandidatprogrammet i Kulturarv, Transformation og Restaurering på Kunstakademiets Arkitektskole hvor han siden 2016 har været programleder.

Nicolai har drevet sin egen praksis siden 2001 er præmieret i et stort antal konkurrencer. Han er også en markant stemme i forhold til formidling og har publiceret adskillige artikler om arkitektur og bæredygtig bygningskultur og har deltaget i talrige udstillinger, herunder Venedig Biennalen 2016.

Nicolai er beskikket medlem af Det Særlige Bygningssyn, kulturministerens rådgiver i bygningsfrednings- og bevaringsspørgsmål 2019-2023 og er i 2019/2020 gæsteprofessor på TU München.