En ny myggeart truer folkesundheden i Afrikas hastigt voksende byer. Med en stor bevilling fra Novo Nordisk Fonden skal et tværfagligt forskerhold undersøge, hvordan arkitektur og byplanlægning kan være med til at beskytte folk mod sygdomme overført af myg. Dekan for arkitektur, Jakob Brandtberg Knudsen, leder projektet.
Hidtil har malariamyg primært holdt til i landområderne. Men en ny art lader til at trives i byerne, hvor befolkningstallet vokser hastigt i disse år, og hvor man nu frygter store udbrud af malaria.
Derfor går et internationalt hold af epidemiologer, biologer, geografer, dataloger og arkitekter nu sammen om at undersøge, hvordan man ad nye veje kan bekæmpe en af de største sundhedstrusler på det afrikanske kontinent: myggen.
Med 20 millioner kroner i ryggen fra Novo Nordisk Fonden, skal forskerne undersøge, hvor i byerne der er høj koncentration af myg, og hvordan det hænger sammen med byernes fysiske udformning.
”Vi kommer med en helt ny tilgang til at analysere, hvor myggen potentielt har gode betingelser for at yngle og sprede sygdom, og hvordan vi kan bekæmpe den gennem bedre byplanlægning,” siger dekan for arkitektur på Det Kongelige Akademi, Jakob Brandtberg Knudsen.
Kunstig intelligens udpeger farlige områder
Selve projektet tager afsæt i Dar es-Salaam i Tanzania. Her vil forskerne ved hjælp af myggefælder undersøge hvilke boliger, der har mange myg, og hvordan fysiske forhold som boligens byggematerialer, vandpytter og skrald i området mv. kan forklare den høje forekomst af myg.
På den baggrund udvikler forskerne redskaber, såkaldte deep learning-baserede algoritmer, som kan analysere højopløselige satellitbilleder og identificere, hvor der er særlige risikoområder.
”Google har allerede udviklet algoritmer, der kan identificere huse i satellitbilleder. De virker rigtig godt, når husene er fritstående, men fejler i byerne, hvor vi har brug for et mere raffineret system til at udpege potentielle risikoområder. Det er dét system, vi udvikler, så vi bl.a. kan forbedre husene i forhold til, hvor myggene er,” siger Jakob Brandtberg Knudsen.
Projektet giver et overblik over urbane områder, som i dag ikke er kortlagt, da de typisk opstår og vokser uden officiel regulering.
Et stærkt team
Allerede i dag ved man, at vand tæt på bebyggelse giver myg gunstige muligheder for at yngle. Ligesom anden forskning viser, at myg trives bedre i huse med stråtag fremfor bliktag.
Målet med projektet er at bygge videre på den viden, så man får en dybere forståelse af hvilke forhold i byerne, der fører til høj koncentration af myg.
På den måde kan man målrette de præventive indsatser på sigt – fx ved at bygge huse på nye måder, håndtere affald i nye systemer eller oprette sundhedstilbud i de mest udsatte kvarterer.
Jakob Brandtberg Knudsen har store forventninger til projektet:
”Vi er en gruppe forskere, der tidligere har arbejdet sammen på kryds og tværs. Nu kaster vi os ud i et projekt, der skal være med til at bekæmpe en af de største sundhedstrusler på kontinentet.”
Fakta om projektbevillingen:
- Forskningsprojektet “Risk-assessment of Vector-borne Diseases Based on Deep Learning and Remote Sensing” har modtaget 20 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden og løber over de næste fem år. 6,4 millioner kroner går til Det Kongelige Akademi, der leder projektet ved dekan for arkitektur, Jakob Brandtberg Knudsen.
- Bevillingen kommer fra Novo Nordisk Fondens Data Science Collaborative Research Programme, hvor der i år er blevet uddelt i alt fire bevillinger på samlet 72 millioner kroner.
Data Science Collaborative Research Programme uddeles årligt til forskningsprojekter, der gennem tværfaglig forskning og samarbejde mellem forskningsgrupper inden for datavidenskab, medicin, biologi, plantevidenskab, bioteknologi, fysisk, kemi mm. forsøger at tackle nogle af verdens store problemstillinger.
