Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Ny kandidatuddannelse for bygningskonstruktører er klar til optag

Dato
10.12.2020
Kategori
Samarbejde og erhverv

Fra september 2021 starter en helt ny kandidatuddannelse for bygningskonstruktører. Uddannelsen er forsknings- og praksisbaseret, og skal blandt andet bidrage til at øge forståelsen mellem de forskellige fagligheder i byggebranchen. Der er ansøgningsfrist 1. marts. 

'Arkitekturens teknologi' er en to-årig kandidatuddannelse for studerende som har gennemført den 3½-årige uddannelse til bygningskonstruktør.

Uddannelsen bygger på bygningskonstruktørens færdigheder og udvikler den studerendes kompetencer til at understøtte den arkitektoniske designproces sammen med arkitekter, ingeniører og andre fagligheder. Det er en forsknings- og praksisbaseret uddannelse, som er bygget op omkring fælles projektundervisning, og udvikler sig gradvist mod det afsluttende, selvstændige kandidatprojekt. Efter endt uddannelse vil kandidaterne have opnået viden, færdigheder og kompetencer til at varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet. 

Skaterhal. Tegnestuen Vandkunsten

Synergi og forståelse mellem faglighederne
Professor Olga Popovic Larsen står i spidsen for uddannelsen, som bliver forankret på Institut for Bygningskunst og Teknologi.

Vores mål er at uddanne kandidater, der med afsæt i en stærk byggeteknisk basis kan møde og reflektere arkitektonisk formgivning, så der opstår en stærkere kobling mellem byggeprocessens tidlige hovedgreb og intentioner og det færdige resultat." siger Olga Popovic Larsen. "Vi glæder os meget til at tage imod bygningskonstruktørerne og til at udvikle synergien og forståelsen mellem faglighederne”.

Tværgående viden i byggebranchen
Det har ikke tidligere været muligt for bygningskonstruktører at tage en kandidatoverbygning med fokus på arkitektonisk teknologi. Men nye analyser peger på et stigende behov i byggebranchen for videndeling og forståelse på tværs af fagligheder. 


I dag ser man markante værditab af økonomisk, arkitektonisk eller teknisk karakter i byggeprojekter på grund af manglende eller dårlig forståelse parterne imellem. Derfor er det blandt andet en central ambition, at uddannelsen kan bidrage til at øge forståelsen mellem de forskellige fagligheder i byggebranchen.