Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Nyt bestyrelsesmedlem til Det Kongelige Akademi

Dato
02.05.2023
Kategori
Indblik

Det Kongelige Akademi har fra den 1. maj 2023 fået et nyt bestyrelsesmedlem. Det drejer sig om Pernille Stockmarr, som er museumsinspektør og forskningsansvarlig ved Designmuseum Danmark. Pernille Stockmarr er udpeget til bestyrelsen af Statens Kunstfond. 

Bestyrelsesformand Mette Lis Andersen siger:
”Jeg glæder mig til at byde Pernille Stockmarr velkommen i bestyrelsen. Hun har en meget relevant faglig og ledelsesmæssig profil, og har i mange år har været aktiv og engageret i både designformidling, undervisning og forskning. Det er en erfaren og sikker designfaglig stemme, vi får med ombord”.

Pernille Stockmarr indtræder i Det Kongelige Akademis bestyrelse pr. 1. maj 2023

Om Pernille Stockmarr
Pernille Stockmarr arbejder som museumsinspektør og forskningsansvarlig ved Designmuseum Danmark, hvor hun har været siden 2017. Her er hun en aktiv del af museets udadvendte aktiviteter, der organiseres i tæt samspil med designbranchen. 

Inden da har hun undervist i en årrække, først som ekstern lektor i design på Københavns Universitet, og derefter som adjunkt på Det Kongelige Akademi. 

Pernille Stockmarr har skrevet en ph.d.-afhandling om design og æstetik på Kunstakademiets Arkitektskole i 2012 og er desuden forfatter til en række artikler, tekster og bøger om design.

Bestyrelsens sammensætning
Bestyrelsen ved Det Kongelige Akademi har 13 medlemmer, heraf syv eksterne medlemmer (seks medlemmer udpeget af ministeriet og et medlem udpeget af Statens Kunstfond), tre faglige medarbejderrepræsentanter (en faglig medarbejder fra hhv. Arkitektur, Design og Konservering), en repræsentant for det samlede teknisk-administrative personale på Det Kongelige Akademi samt to studenterrepræsentanter.