To nye forskningsprojekter på Institut for Bygningskunst og Teknologi skal undersøge, hvordan arkitektur og byplanlægning kan hjælpe med at bekæmpe smitsomme sygdomme.
Byer, bygninger og landskaber har afgørende betydning for vores helbred. Hvis vi fx sørger for at designe vores fysiske omgivelser på en måde der fremmer bevægelse, kan det byggede miljø bidrage til at forebygge bl.a. hjerte-kar-sygdomme og diabetes.
Måden vi designer byer, landskaber og bygninger på har også stor betydning for spredningen af infektionssygdomme som malaria og dengue-feber. Næsten halvdelen af verdens befolkning lever i områder med malaria, og dengue udgør især en trussel for de hurtigvoksende byer i verdens fattigste lande.
Den aktuelle Covid-19-pandemi har mindet os om at det byggede miljø også spiller en vigtig rolle i vores strategier for sygdomsinddæmning, og at design også kan være et redskab til at forhindre at smitsomme sygdomme spredes i samfundet.
Arkitektur, der fremmer sundhed og trivsel
Men sundhed er ikke kun et mål i sig selv. Det første princip i Rio-erklæringen om miljø og udvikling fra 1992 lyder: ”Mennesket er i centrum for bæredygtig udvikling. De er berettigede til et sundt og udbytterigt liv i harmoni med naturen”.
Denne grundsætning indikerer at menneskers sundhed og bæredygtig udvikling ikke bare er forbundne, men at de er hinandens forudsætninger. Denne indbyrdes afhængighed åbner spørgsmålet om arkitekturens rolle i at skabe bæredygtig udvikling - ved at fremme menneskers sundhed og trivsel.
Det Kongelige Akademi stiller skarpt på netop dette spørgsmål med to nye ph.d.-projekter, der begge har fokus på arkitektur og folkesundhed. Begge projekter undersøger arkitekturens potentiale som værn mod spredningen af smitsomme sygdomme - på henholdsvis by- og bygningsskala.
Star Homes – better health through better housing: Scaling up novel design solutions for improved housing
Ph.d.-studerende Thomas Chevalier Bøjstrup undersøger 110 nyopførte forsøgshuse i Tanzania, som bruger en række innovative løsninger til at reducere malaria, luftvejsinfektioner og diarré-sydomme. Projektet er en del af et større tværfagligt forskningsprojekt, med samarbejdspartnere fra University of Oxford (UK), Mahidol-Oxford Tropical Medicine Research Unit (Thailand), Durham University (UK), CSK Research Solutions, (Tanzania) og Ifakara Health Institute (Tanzania), og bygger på en række tidligere studier, som undersøger hvordan forbedrede boliger kan bidrage til at reducere sygdomsbyrden fra bl.a. malaria i Afrika syd for Sahara.
Projektet har fokus på de bygningsfysiske aspekter af undersøgelsen, og målet er at udvikle en strategi for hvordan sundhedsfremmende boligbyggeri kan skaleres og udbredes i Tanzania.
Quarantine as a design problem in an Emerging Diseases Worldview
Ph.d.-studerende Peter Leal Hinsby undersøger hvordan vi igennem historien har bekæmpet smitsomme sygdomme ved at oversætte en medicinsk forståelse til det fysiske rum - som for eksempel middelalderens karantænestationer eller de retningslinjer om social afstand som alle må følge i dag. Nu, hvor store dele af verdens befolkning lever en hverdag i nedlukning og isolation, bliver vores hjem andet og mere end bare et hjem. Det fungerer som et værn mod truende sygdom og en regulerende mekanisme der kan holde os adskilt.
Ifølge flere epidemiologer og sundhedseksperter kan Covid-19 ses som starten på en ny æra, hvor den globaliserede og forbundne måde vi har organiseret os på, vil skabe grobund for hyppigere epidemier og sygdomsudbrud. Hvordan kan arkitekturen og vores byer indrettes til en fremtid hvor karantænen måske bliver en del af vores hverdag?
Mere information
Kontakt Thomas Chevalier Bøjstrup: tboj@kglakademi.dk
Kontakt Peter Leal Hinsby: phin@kglakademi.dk
