Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Tre nye ErhvervsPhd-er til grøn omstilling

Dato
19.08.2020
Kategori
Forskning og innovation

KADK har fået midler til at igangsætte tre ErhvervsPhD-er gennem et nyt initiativ, hvor Innovationsfonden og Realdania vil booste den grønne omstilling i byggeriet gennem cirkulære løsninger.

Realdania og Innovationsfonden har i alt søsæt 14 Erhvervsforsker-projekter, hvor virksomheder, offentlige organisationer og forskningsinstitutioner i samarbejde skal udvikle nye løsninger inden for feltet. 

Lene Dammand Lund siger: ”Jeg er utrolig glad for, at KADK deltager i det store, vigtige initiativ som Innovationsfonden og Realdania har sat i gang. Vi  har i den grad brug for at skrue tempoet op i forhold til at udvikle ny viden om cirkulær økonomi i byggeriet, og at få den omsat hurtigt i erhvervslivet. Dette er en strålende mulighed”. 

De 14 Erhvervsforsker-projekter, der modtager støtte fra Innovationsfonden og Realdania, spænder vidt og involverer både private virksomheder og offentlige institutioner og forskerne kommer til at blive en del af det nye Bloxhub. 

KADK får mulighed for at igang sætte disse tre projekter: 

På vej mod fremtidens biobyer? Livscykliske tilgange til bystrategi og realisering af bykvarterer

Udfordringer for mennesker, natur og økosystemer relateret til byudvikling nødvendiggør en diskussion af, hvordan livscyklisk tænkning håndteres i byen. Livscyklisk byudvikling har fokus på byaktørers medvirken til øget cirkularitet, interaktion og synergi, eks. via cirkulær økonomi og regenerativt design. Projektet producerer ny viden om sammenhænge ml. forskning/strategi/praksis og barrierer/drivers for livscyklisk byudvikling, og udvikler et værktøj til håndtering af livscyklisk byudvikling.

Projektpartnere:
Erhvervs-ph.d.: Lotte Nystrup Lund
Virksomhed: Udviklingssselskabet By og Havn I/S 

Værdiskabelse i Cirkulært Byggeri
Projektet undersøger hvordan ejendomsudviklingsbranchen kan bidrage til omstilling til cirkulær økonomi i byggeriets allertidligste faser. Projektet etablerer viden om ’best, circular practice’ i byudvikling og byggeri, og om hvordan oplevelsesmæssige og arkitektoniske virkemidler kan skabe værdi i en cirkulær værdikæde. På den baggrund udvikles en model for hvordan ejendomsudvikling kan understøtte tværfaglig og tværsektoriel innovation mod cirkulær økonomi og bæredygtig værdiskabelse.

Projektpartnere:
Erhvervs-ph.d.: Gunhild Askehave Rassov
Virksomhed: Freja ejendomme A/S 

Architecture and (Waste) Wood Agency: Integrating material traits into new circular approaches

Dette ph.d.-projekt udfordrer den nuværende praksis i byggebranchen, hvor meget træmateriale kasseres. Det er nødvendigt at genoverveje både den arkitektoniske værdi og bæredygtighedsværdien af det træ, som ikke falder indenfor gængse standardklassificeringer. Formålet er at udvikle ny viden om spildtræs arkitektoniske muligheder. Med udgangspunkt i research by design undersøger projektet digitale værktøjer, materialekultur og -egenskaber og hvordan disse kan bidrage til bygningskunsten.

Projektpartnere:
Erhvervs-ph.d.: Xan Browne
Virksomhed: Lendager Arkitekter ApS