Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Poetisk Dagslys

Kategorier
Udviklingsprojekt
Projektledelse
Louise Grønlund
Projektgruppe
INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST & DESIGN, CLAUS PRYDS ARKITEKTER APS, Camilla Hornemann, AAU BUILD, AAEN ENGINEERING, HOLST ENGINEERING APS, FRYD! APS.
Ekstern finansiering
Dreyers Fond

Dagslysets rumlige egenskaber udfoldes i pavillonen ’Poetisk Dagslys’, hvor dagslysets sanselige, æstetiske og poetiske potentialer kan opleves i en serie af rum.

Dagslyset giver os en forståelse for det sted, vi er i verden og for de rum, vi befinder os i hver dag. 

Bygningers atmosfære defineres i høj grad af dagslys. Vi glæder os over at se dagslysets foranderlighed – fra morgen til aften - og vi oplever hvordan lys og mørke former de rum, der omgiver os. Særligt her i Norden, hvor der er færre antal timer med dagslys, er der behov for at værdsætte dets indflydelse på vores bygninger og liv.

Ved at fokusere på det specifikke nordiske dagslys skabes der holdbare og karakterfulde rum, hvor dagslyset er med til at understøtte rummenes funktion samtidig med at det bidrager til en bæredygtig arkitektur.

Udover at dagslyset er væsentligt i arkitekturen er dagslyset også en vigtig faktor for menneskers velbefindende og helbred. Derfor bør rum udformes, så de også understøtter menneskers behov for dagslys. Ved at udnytte den naturlige ressource: Dagslyset, som primær lyskilde, bidrager man til den grønne omstilling samtidig med, at man sørger for, at vi mennesker får det dagslys, som vi har brug for.

Verdensmålspavillonerne

Poetisk Dagslys var én af verdensmålspavillonerne langs havneløbet og andre centrale steder i København, som blev lanceret af Arkitektforeningen og UIA Verdenskongressen for Arkitekter 2023 i samarbejde med Københavns Kommune og By & Havn. Verdensmålspavillonerne stod som danske arkitektur-signaturer for verdenskongressen i København den 2. – 6. juli 2023 og dannede ramme for aktiviteter hen over sommeren i forbindelse med kongressen og Arkitekturhovedstad 2023.

Pavillonen Poetisk Dagslys flyttes fra den tidligere placering på Gråbrødre Torv til Det Kongelige Akademi på Holmen. Ved at sikre pavillonen en plads på Holmen forlænges dens levetid og muligheden for at gøre brug af dens unikke egenskab – at vise dagslysets betydning i arkitekturen i en skala 1:1. Dermed formidles viden og erfaring om dagslys og arkitektur til studerende, lægmand såvel som fagfolk.

Pavillonen forventes at genåbne den 01.05.2024.

Daylight Pavillon
Video om Daylight Pavillon
Aksonometri
Poetisk Dagslys

Mere om Poetisk Dagslys

Se de nyeste fotos fra projektet: Følg 'Poetisk Dagslys' på Instagram.