Et center for forskning og aktivitet i Paris

Jeg bruger tegningen som en måde at fremkalde projektet på og indskrive mig i kontekst og program. Der tegnes på tværs af de synlige og usynlige lag af informationer, som karakteriserer programmet og byens miljø. Informationerne udspringer fra de kontekstuelle, urbane og programmatiske begivenheder/handlinger. Tegningens notationer afslører en række relationer, der dimensionerer tegningen. Notationerne konkretiseres gradvist og fremkalder en størrelse, en rumlighed eller en tektonik, som afspejler programmets karakterer. 

Plandiagrammerne undersøger en måde hvorpå bygningen og rummene både har en ubevægelighed og en måde, hvorpå rummet kan ændre tilstand i forhold til den aktivitet, der foretages. Diagrammet fremkalder tegningen af en plan, hvor programmets karakter træder mere og mere frem. Pogrammerne ”forskningscenter” og ”aktivitetscenter” skal fungere selvstændigt og i interaktion med hinanden og konteksten. Forskningsfeltet tegner funktionsdeterminerede rum: indadvendte og praktiske rum, der multiplicerer/formerer sig og større fleksible flader, hvor der er plads til arbejdsstationer og laboratorieudstyr. Aktivitetsfeltet tegner udadvendte rum, der tiltrækker mennesker ved at åbne sig op. I overgangen fra forskning til aktivitet opstår et spændingsfelt, hvor forskere og ældre indtræder på samme vilkår.