Et nyt folkebibliotek på Vesterbro

Navn
Lauritz Wagn Møller
Uddannelsesgrad
Kandidat
Fagfelt
Arkitektur
Institut
Bygningskunst og Teknologi
Program
Bosætning, Økologi og Tektonik
År
2023

Med projektet har vi undersøgt, hvordan vores offentlige rum og institutioner udformes og indtages. Med udgangspunkt i et nyt bibliotek for Vesterbro i København har vi diskuteret de arkitektoniske potentialer, der ligger i bibliotekets typologi, og hvilken form, det skal tage for at forblive en relevant velfærdsinstitution.

I årtusinder har mennesker samlet, organiseret og konserveret viden i biblioteker. Gennem tiden har biblioteket ændret sig i takt med det samfund, det har indgået i. Både økonomiske, kulturelle og teknologiske ændringer har medført en kontinuerlig udvikling af biblioteket, dets ydelser og samfundsmæssige forpligtelser. Biblioteket er kendetegnet ved at være et frit, ucensureret sted, der giver adgang til viden for den brede befolkning. Selve bibliotekets omdrejningspunkt – bogen – har gennem tiden haft afgørende betydning for dets virke og rummelige udformning. Der er dog sket en ændring, hvor fysiske formater nu konkurrerer med digitale tilbud. Med indførelsen af it-systemer, adgang til internettet og sociale medier har biblioteket mistet sin status som informationsmonopol. Med slagordet ’from collection to connection’ er funktionen gået fra at handle om samling til formidling af viden. I en tid hvor vi overdynges af information gennem alverdens medier, varetager biblioteket derimod principper om kvalitet, alsidighed og aktualitet.

Som moderne institution er bibliotekets rolle at være et åbent og offentligt rum. Et rum hvor man – som i en udvidelse af hjemmets bogreol – frit kan søge viden og kundskab. En handling, der også kræver fordybelse og koncentration, som biblioteket netop har mulighed for at facilitere. Samtidig er biblioteket blevet et socialt rum, hvor mennesker ikke blot indhenter viden, men også mødes og deltager i lokalsamfundets kulturelle aktiviteter. På den måde har vi at gøre med en typologi, der er i forhandling mellem det offentlige og det private, og som kan tilbyde et åndehul, der står i kontrast til byens og samfundets øgede hastighed. 

Vi lever i en tid, hvor flere og flere af vores offentlige rum, hvad end det er et fysisk rum eller en digital debattråd, fremstår stadigt mere larmende. Trivsel og mental sundhed er om noget knyttet til hverdagens tempo og informationsbyrde. Her har biblioteket potentialet til at blive stedet, man går hen for at finde koncentrationen og langsommeligheden. Værdier, der er nødvendige for menneskelig væren, men som bliver vanskeligere og vanskeligere at opdrive i dag.

Biblioteket set fra Sønder Boulevard

Stedet

 

Sitet kiler sig ind mellem Sønder Boulevard, banelegemet og Enghavevej. Stedet, der tidligere har huset Enghave Station samt en tankstation, henligger i dag som parkeringsplads. Den omkransende infrastruktur repræsenterer hver deres tempo og fremstår som tre radikalt forskellige enheder i bybilledet i den måde, de forbinder og tillader brugen af byen.

1
/3
Sønder Boulevard
Enghavevej
Banelegemet
Luftfoto

Biblioteket

Hovedgreb

Grundlæggende har vi stræbet efter at biblioteket kan benyttes som en forlængelse af det offentlige rum, og hvor der er flere variationer af bevægelse på kryds og tværs af bygningen. Der er flere mulige ankomster til biblioteket, som hver især henvender sig til de omkringliggende byområder.

De tre bygningsvoluminers disponeringsprincipper understøtter bibliotekets mangfoldige brug ved bl.a. at indarbejde fleksible zoner og fordybelsesområder. Bibliotekshaven, der ligger centralt i biblioteket og hvorom der kredser tre bygningsvoluminer, er bibliotekets omdrejningspunkt og forbinder samtlige af bibliotekets funktioner. Haven er foruden med til at markere overgangen mellem byens travlhed og bibliotekets ro, og tilbyder et mere intimt alternativ til Sønder Boulevards mere offentlige karakter som parkstrøg.

1
/4
Bibliotekshaven
Børne- & Ungdomsafdeling
Voksenafdeling
Café, tidsskrifter, musik afd. samt forlag og værksteder
Kontekstplan
Snit A - Tværsnit gennem voksenafdeling
Snit B - Længdesnit gennem voksenafdeling
Snit C - Tværsnit gennem Børne- & Ungdomsafdelingen samt tidsskriftsafdeling
Biblioteket set fra banelegemet
1
/4
Stueetage
1. sal
2. sal
3. sal

Bibliotekshaven

Bibliotekshaven er tænkt som en intim oase der står i kontrast til Sønder Boulevards parkstrøg. I overgangen mellem biblioteksbygningen og haven har vi arbejdet med en kantzone. Her trækker ydermuren sig tilbage i stueplanet og skaber rum til fordeling og ophold. 

Bibliotekshaven

Børne- & Ungdomsafdeling

Børne- & ungdomsafdelingen ligger ud til Sønder Boulevard.  1. og 2. sal er forbundet via et dobbelthøjt rum mod nord. Mod syd ligger en ryg af kerner, der både indeholder tekniske funktioner og fleksible rum til leg og læsning.

Børne- & Ungdomsafdeling - 1. sal
Indretningsprincipper for Børne- & Ungdomsafdeling

Voksenafdeling

Voksenafdelingen ligger ud til Enghavevej, og er det højeste af de tre voluminer. Her er mulighed for at trække sig væk fra gadens larm og få kig ud over oplandet samt finde ro og fordybelse.

I stuen finder man det ”hurtige bibliotek”, hvor der udstilles nyudgivne titler og populære bøger. Her er samtidig mulighed for at afholde større kulturarrangementer med tæt forbindelse til bibliotekshaven. På de øvrige etager er voksenafdelingen mere orienteret vertikalt omkring et større atrium placeret ud til haven. Ydervæggene er foret med bøger og mod Enghavevej finder man en ryg af studiekerner, der står til rådighed for bibliotekets brugere. På voksenafdelings øverste etage kan man, ved bibliotekets store "øje", få kig ud over oplandet, og der kan ligeledes afholdes mindre arrangementer, som fx. oplæsninger etc.

Voksenafdeling - 1. sal

Materialitet & Tektonik

Bygningens hovedkonstruktion er udgjort af en simpel søjle-drager konstruktion. Dragerne spænder på langs af bygningen og dækket på tværs.

I facaden er der arbejdet med et princip om en tung base og en let top. I basen er fyldningerne udgjort af en bagmur i porotherm blokke og en formur i teglsten. Fra 1. sal og opefter er der arbejdet med trækassetter.

I facaden er der arbejdet med et princip om en tung base og en let top. I basen er fyldningerne udgjort af en bagmur i porotherm blokke og en formur i teglsten. Fra 1. sal og opefter er der arbjedet med trækassetter.

Bygningsudsnit 1:20
Opstalter

Analyser, formgivningsprincipper & volumenstudier

Byrumsanalyser

For at forstå stedet, studerede vi indledningsvis de omkringliggende byområder og deres respektive byrum og offentlige bygninger. Grunden ligger i knudepunktet mellem fire bydele – Carlsberg Byen, Indre Vesterbro, Kongens Enghave og Jernbanebyen. Derudover er grunden afgrænset af tre hovedtrafikåre, der repræsenterer hver deres tempo og fremstår som 3 radikalt forskellige enheder i bybilledet, i den måde de forbinder og tillader brugen af byen. Hvorimod banelegemet opleves utilgængeligt og fremstår som byens voldgrav, så er Enghavevej og Sønder Boulevard med til at forbinde stedet til resten af byen; derfor har det været vigtigt for os at forstå hvad der karakteriserer dem.

Byrumsanalyse - Snit gennem Sønder Boulevard og Enghavevej
Byrumsanalyse - Offentlige bygninger langs Sønder Bouleveard og Enghavevej

Formgivningsprincipper

I nærområdet finder man industriens haller, karrébebyggelserne og deres gårde samt de nye byudviklingsområders tårne. Med udgangspunkt i vores indledende analyser har vi inddelt grunden, og dens trekantede geometri, i tre sider og tre hjørner, for at skabe et overblik over hvordan bygningen har skulle relatere sig til byen og omvendt. Dertil har vi kigget på både de vertikale og horisontale forbindelser mellem bygningen og byen.

1
/4

Volumenstudier

Sideløbende med den rummelige programmering af biblioteket, og på baggrund af vores formgivningsprincipper, undersøgte vi den fysiske udformning af biblioteket gennem en række volumenstudier, der fokuserede på selve bygningskroppen og byens relation.

1
/2
Volumenstudier
Volumenstudier

Det Kongelige Akademi understøtter FN’s verdensmål

Siden 2017 har Det Kongelige Akademi arbejdet med FN’s verdensmål. Det afspejler sig i forskning, undervisning og afgangsprojekter. Dette projekt har forholdt sig til følgende FN-mål