Strategi

Det Kongelige Akademi - Arkitektur, Design, Konserverings vision og strategi for 2022-2025 har overskriften: "Create.Collaborate.Change". 

Med en vision der strækker sig til 2050 og en strategi for 2022-2025 har Akademiet et samlet grundlag for at fortsætte arbejdet med at sikre en stærk kernefaglighed og udvikle organisationen i de kommende år. Udgangspunktet er, at verden er i hastig forandring og spørgsmålet har været, hvordan Akademiet som en kunstnerisk uddannelses- og forskningsinstitution, kan forberede sig på at bidrage med mest mulig effekt, til de store globale udfordringer vi går i møde.

Derfor har Akademiet været igennem en inddragende proces, hvor medarbejdere, studerende og ledelse i fællesskab kunne give input til en vision på den lange bane for 2050 og på den kortere bane en konkret strategi for de næste fire år.

Det har resulteret i en Vision og Strategi: 'Create. Collaborate. Change. – mod en verden i balance'.