Kvote 1

Om kvote 1 på Konservering
I kvote 1 søger du ind på optagelse.dk med karaktergennemsnittet fra din gymnasiale eksamen. Vi optager ansøgerne med det højeste gennemsnit først, indtil der ikke er flere studiepladser. 

40% af studiepladserne på konserveringsuddannelsen er afsat til kvote 1.

Først den 28. juli  ved vi, hvad årets karaktergennemsnit (grænsekvotient) bliver for at blive optaget på kvote 1. I 2021 optog vi til Naturhistorisk konservering og Kunstkonservering og karaktergennemsnittet for optagelse i kvote 1 lå på 11,3.

Det Kongelige Akademi stiller ikke et minimumskrav til gennemsnittet fra din gymnasiale eksamen når du ansøger.

Ansøgningsfristerne til kvote 1 finder du her.

Bemærk at vi til konservering stiller særlige krav til kemi og farvesynstest. Du skal uploade dokumentation for kemi og farvesynstest i din ansøgning på optagelse.dk inden ansøgningsfristen. Læs mere under Krav og regler. 

Ansøgning i både kvote 1 og kvote 2

Hvis du ansøger i kvote 2, bliver du automatisk også taget i betragtning til kvote 1 med mindre du har en eksamen der ikke giver ret til at søge i kvote 1 (se nedenfor).

Ansøgere med udenlandsk eksamen 
For ansøgere med udenlandsk eksamen kræves en adgangsgivende eksamen, der kan sammenlignes med en dansk gymnasial eksamen, og som kan omregnes til den danske skala for at kunne søge i kvote 1. Vi ser på din eksamen og foretager omregningen, så du skal ikke selv omregne.

Ansøgere der ikke kan søge i kvote 1:

  • Ansøgere med et eksamensbevis, der ikke giver ret til ansøgning i kvote 1. Det gælder f.eks. en række erhvervsfaglige (yrkesfaglige) retninger i Norge og Sverige. 
  • Ansøgere der har fået dispensation for adgangsgivende eksamen.
  • Ansøgere hvor der ikke kan udregnes et karaktergennemsnit. Det gælder langt de fleste oversøiske eksaminer, f.eks. fra USA.
  • Ansøgere med vidnesbyrd fra en Steinerskole, hvor der ikke er givet karakterer. Det gælder de fleste danske Steiner-skoler. 
  • Find yderligere information under Adgangskrav i menuen.

Søg på optagelse.dk

Du ansøger om optagelse på optagelse.dk, som åbner hvert år den 1. februar.
Alle de dokumenter, der er nødvendige for, at vi kan behandle din ansøgning, skal være uploadet inden ansøgningsfristen. Din ansøgning skal være underskrevet og godkendt inden fristen.

Til konservering stiller vi særlige krav til kemi og farvesynstest. Du skal uploade dokumentation for kemi og farvesynstest i din ansøgning på optagelse.dk inden ansøgningsfristen. Læs mere under Krav og regler.  

Under Adgangskrav i menuen kan du læse mere om hvilken dokumentation, du skal uploade for at dokumentere at du er ansøgningsberettiget.

Du uploader dokumenter ved at tilknytte dem til din ansøgning. Du tilknytter ved at sætte et flueben, og du skal huske at tjekke, at du har sat flueben ved alle dokumenter. Vi kan kun se dokumenter, som du har sat flueben ved. Det er dit ansvar, at vi kan se dine dokumenter.

Du kan søge om optagelse selvom du først bliver student til sommer. Læs om hvordan på optagelse.dk.

Vi har ikke stand by pladser på konserveringsuddannelsen.

Gode råd:

  • Læs vejledningen på optagelse.dk grundigt inden du ansøger. I vejledningen er der både information til ansøgere med danske og ansøgere med udenlandske adgangsgivende eksamener.
  • Ansøg på optagelse.dk i god tid inden ansøgningsfristen. Hvis du søger i god tid har vi mulighed for at kontakte og vejlede dig, hvis der mangler noget i din ansøgning.
  • Kontakt supporten på optagelse.dk hvis du har brug for hjælp til at udfylde din ansøgning.  
  • Læs din kvittering fra optagelse.dk for at sikre at din ansøgning er modtaget og er komplet.
  • Tjek din mail og spamfilter dagligt i ansøgningsperioden. Hvis der mangler noget i din ansøgning sender vi dig en mail og du får en kort frist til at rette op på det.