Forberedelse

Det er altid en god ide at søge viden om den uddannelse, man vil optages på. 

Vi kan kun anbefale, at du sætter dig grundigt ind i den uddannelse, du er interesseret i. Det gælder både indhold og opbygning af uddannelsen, undervisningsformer og omfanget af egne studier. Du kan også orientere dig i hvilke jobmuligheder uddannelsen giver dig, om det alt sammen er noget det passer med dine ønsker for fremtiden. 
Mange gør sig ganske bestemte forestillinger om, hvad en uddannelse er, men nogle gange stemmer det ikke helt overens med virkeligheden. 

Når du har fundet ud af, om det er den rigtige uddannelse for dig, skal du undersøge, om du opfylder adgangskravene. For at kunne søge om optagelse på konserveringsuddannelsen, skal du have en gymnasial eksamen og Kemi på B-niveau eller Bioteknologi på A-niveau. Derudover skal du have fuldt farvesyn, dvs. dokumentere at du ikke er farveblind.

Hvis du vil søge i kvote 2, kan du forberede dig på dette, men dette er der ikke nogen rigtig eller forkert måde at gøre på. For nogle ansøgere vil det være godt at se andre CV-er og motiverede ansøgninger for at få inspiration. Andre ansøgere vil helst arbejde ud fra egne ideer og tanker alene.

Her er en række anbefalinger til forberedende aktiviteter:

  • Kom til Åbent Hus.
  • Brug Det Kongelige Akademis bibliotek – læs om faget.
  • Gå på museer og udstillinger
  • Lav din egen logbog til at samle ideer og inspiration
  • Hold øje med og deltag i den faglige debat
  • Søg information og vejledning om hvordan man skriver et godt CV og en god motiveret ansøgning. F.eks. på Uddannelsesguiden.