Mellem sundhed og samling - et hus for mænd

Projekt
Alda Sigurdsdóttir Lamhauge, Emilie Kjærgaard Hauge

Kan arkitektur gøre det nemmere at skabe nye relationer og passe bedre på sit helbred? 

Mange mænd oplever at de ikke har nogen nære relationer. I Danmark ses dette særligt i landdistrikterne, hvor der er en overrepræsentation af enlige, ufaglærte mænd – og i forhold til resten af landet er det navnlig mænd fra landdistrikterne, der markerer sig negativt i statistikker over levealder, misbrug og ensomhed. Mænd benytter sig generelt mindre af deres netværk og opsøger sjældnere sundhedsvæsnet.

Dette projekt søger at normalisere det at bede om og modtage hjælp. Det gøres ved at gentænke de traditionelle arkitektoniske rammer man normalt møder sundhedsvæsnet i. Ved at samtænke social-, sundheds- aktivitetsfunktioner og opbløde grænserne mellem disse, kan man danne en ramme om trygge fællesskaber. Dermed kan dialog opstå og bidrage til at skabe et mere nuanceret billede af manderollen i 2022.

Snit, bygning C