ADFÆRD / VELFÆRD
Royal Danish Academy
Danneskiold-Samsøes Allé 51
1435 Copenhagen K
Danmark
På Udstillingen ADFÆRD / VELFÆRD viser Det Kongelige Akademi, hvordan arkitektur og design kan øge sundhed og skabe velfærd for alle mennesker – blandt andet ved at ændre vores adfærd.
Verden har oplevet en sundhedskrise, der er kommet fuldstændig bag på os. Corona lukkede store dele af verdenssamfundet ned, og satte vores sundhed og trivsel under pres. Krisen har fået os til at se, hvor vigtig en rolle fysisk indretning og menneskelig adfærd har for vores velfærd. Sundhed handler i høj grad om naturvidenskabelige nybrud og vacciner. Men corona har også tydeligt vist, hvor tæt sundhed er forbundet med menneskers adfærd, den fysiske indretning af rummene vi opholder os i - og hvad sociale forhold betyder for at bevare et godt helbred.
Udstillingen præsenterer 25 projekter af studerende og forskere ved Det Kongelige Akademi. Den favner bredt med eksempler på, hvordan Akademiets fagområder løfter sundhed og velfærd. Arkitekter og designere spiller en central rolle i forhold til at udvikle lokale og mangfoldige løsninger, som tager afsæt i en bred og tværfaglig forståelse for funktion, kontekst og brugerens behov. Det afspejler sig også i denne udstilling, der præsenterer en række forslag, der kan gøre en stor forskel for os alle og tjene som inspiration for offentlige og private aktører. Projekter, der ofte er lavet sammen med slutbrugerne eller med involverede partnere i det offentlige og private erhverv.
Udstillingen viser for eksempel, hvordan vi kan designe alt fra møbler til byer med afsæt i inklusion – og bud på, hvordan vi kan indrette os bedre og mere sikkert i kølvandet på corona i Danmark. Den rækker også ud i verden, med bud på , hvordan små lokale hospitaler skal afhjælpe psykisk sygdom i millionbyer eller bygninger kan forhindre malariasmitte.
Udstillingsprojekterne er udvalgt at et panel bestående af:
- Christian Bason, Direktør for Dansk Design Center
- Stinus Lindgreen, Ph.d., Medlem af Folketinget (RV)
- Silje Alberthe Kamille Friis, Lektor, Det Kongelige Akademi
- Thomas Chevalier Bøjstrup, Ph.d.-stipendiat i folkesundhed
- Susanne Jøker Johnsen, kurator
- Udstillingen åbner den 15. september kl. 16. Alle er velkomne!