Den virkelige verden

Rektors tale ved åbningen af det nye skoleår 2019. 

En stor del af vores vision og strategi handler om aktivt at byde ind i forhold til en verden i hastig forandring.

Ikke desto mindre møder jeg af og til folk uden for KADK, som meget gerne vil fortælle mig om, hvad der sker i det, de kalder den 'virkelige verden'. Når vi kommer længere ind i samtalen viser det sig ofte, at der er to kendetegn ved denne her 'virkelige verden': Den er kommerciel og den er kvantitativ, drevet af data.

Det er underforstået, når der tales om 'den virkelige verden' på den her særlige måde at vi, her i vores kunstneriske uddannelses -og forskningsverden, lever i en form for pseudo-verden. En lidt forkælet boble uden for realismens kontekst - et sted, hvor vi øver os på at kunne begå os i eller bidrage til den 'virkelige verden'. 

Fløjkrige løser ingen problemer
Det er jo rigtig set, at der i et samfund er forskellige domæner med forskellige rationaler og forskellig arbejdsdeling.

Aktiviteterne her på KADK er ikke kommercielle og de er ikke alene drevet af data. Den modsætning kan man tale op og problematisere. Og det ligger der, indrømmet, en god drivkraft i. 

Men globale udfordringer, beskrevet bl.a. i FN's verdensmål, løses ikke i fløjkrige med uforenelige standpunkter. Fløjkrige som altså, når det handler om det kommercielle aspekt, i den ene fløj næres af beskyldninger om manglende relevans i uddannelses- og forskningssektoren, og i den anden fløj, i sektoren selv, handler om at påberåbe sig frihed fra markedskræfter og strukturelle rammevilkår. 

Vælg det rigtige bjerg
Det er langt mere interessant at undersøge, hvordan vi, der ikke er kommercielt drevne, netop kan tage livtag med det kommercielle marked, reflektere over det, forstå dets mekanismer og, sammen med dem, der er i det, ændre det i en bæredygtig retning. Og hvordan de, der er i det kommercielle marked, kan bruge os som et professionelt frirum, hvor man kan finde ud af, ikke bare hvordan man effektivt klatrer hurtigere og bedre op ad bjerget, men om det er det rigtige bjerg, man er på vej op ad.

I en verden med hastig udvikling og udfordringer, der kræver systemændringer, er denne kritiske refleksion stadig mere relevant. Jeg noterede mig faktisk, at der var en deltager fra finanssektoren i vores sommerskole om adfærdsdesign. Det er nye toner!

Samarbejde med gensidig respekt
Vi skal samarbejde i gensidig respekt for forskelle. Erhvervslivet skal respektere vores krav om læring, videnopbygning, transparens, osv. og vi skal respektere erhvervslivets behov for hurtig omsætning af udvikling til handling i et kommercielle marked.

Faktisk mestrer vi allerede den balance: Vi stiller studieopgaver sammen med virksomheder, vi har masser af undervisere fra praksis, de fleste af vores censorer er fra praksis, vores studerende opfylder ”vores” læringsmål ude i erhvervslivet, når de er i praktik, osv.

Erfaringerne her fra skal bruges, når vi i de kommende år bliver bedre til denne form for samarbejde og får mere af det; får flere virksomheder og offentlige institutioner med i vores forskningsprojekter og i kunstneriske udviklingsvirksomhed, og når vi, som en del af vores strategi, arbejder på at kunne stille lokaler og værksteder til rådighed på campus for eksperimenter, arbejdet med prototyper, osv. på tværs af discipliner og sektorer.

Data som bevis
Det er ikke noget nemt rum at være i og vi skal ofre det megen opmærksomhed, så vi vitterlig får det bedste fra alle verdener, og ikke bare ender med at være på besøg hos hinanden. Der, hvor vi lige nu ser de sværeste, men også meget vellykkede, eksempler på at et nyt samarbejdsrum er skabt, er nok vores erhvervs-ph.d.’er og forskningssamarbejder. Det er imponerende, hvad der foregår på det område! Meget inspirerende!

Som jeg var inde på, er der også et aspekt af 'denne her virkelige verden', der handler om det kvantificerbare; data som ”bevis” på at noget er virkeligt. Data fra noget der har fundet sted, som bruges til at fremskrive det, der skal finde sted.

Når 95 % af befolkningen købte stang-tøj i går, så gør de det nok også i morgen og det er nok de samme blå skjorter, der hitter. Den form for beviser.

Den ikke-lineære adfærd kendetegner os som mennesker
Her har vi jo, må man sige, en noget andet indfaldsvinkel, som jo også ofte er dataunderstøttet, men som er noget mere kompleks og sensitivt over for den ikke-lineær adfærd, som kendetegner os mennesker.

En indfaldsvinkel, hvor kompetencer måles i evnen til at skabe mening ud af kvalitativ information, som er både usikker og modstridende. Et rum, hvor man er fuldstændig til stede i den konkrete, materielle verden, hvor alle sanser er i spil. En verden. hvor morgendagens beklædning ikke nødvendigvis er set før, men for eksempel, som vi så det ved årets kandidatafgang fra fashion, skabt med en 3D-pen i komposterbart bioplast, lavet af majsstivelse.

Ja, faktisk er det lidt fristende at kalde dét for 'den virkelige verden' og at kalde den data-drevne verden med kunstig intelligens for en, ja, kunstig eller simuleret verden. Men det ville igen være for forsimplet og også yderst tvivlsomt, hvad man ville få ud af en sådan dem-og-os-strategi, ikke mindst, hvis vi skal nå i mål i tide med de globale udfordringer vi har, og i øvrigt ikke skal gøre livet unødig besværligt for os selv.

Vi skal ud og se hinanden i øjnene
Det virker så åbenlyst, i hvert fald for én som mig, der ikke er tynget af viden om kunstig intelligens og simulerede verdener, at det mest interessante er en vej frem, hvor vi til stadighed, gennem formgivning og bevaring af vores kulturarv, bliver klogere på os mennesker.

Her på KADK på de fysiske objekter, der omgiver os, på arkitektur, design og konservering; på hvordan vi herigennem skaber en fælles kultur med kulturelle pejlemærker, men at vi også skal være nysgerrige og eksperimenterende i forhold til de nye digitale teknologier, som kan understøtte det mål. 

Vi er godt på vej, men der skal lidt mere fart på, hvis vi vil ind og præge dem. 

Der findes kun én 'virkelig verden' og i dén skal vi alle sammen ud af vores trygge siloer og se hinanden i øjnene, maskinstormere og tech-fetishister, dem der tænder på data og dem, der tænder på mennesker, gode købmænd, der kan optimere indtjeningen på den korte bane, og dem, der, bl.a. med høj kvalitet, er med til at sikre den langsigtede økonomi. 

Som jeg ser det har vi her på KADK både modet, viljen og kompetencerne til at gå den vej!