
De røde æg fra Bahrain
Fik 4000 år gamle røde æg i Bahrain betydning for oldtidens udsmykningsteknikker i Danmark?
Vi undersøger 4000 år gamle farvede og mønstrede strudseæg fra Bahrain, og søger ved hjælp af rekonstruktioner af dekorationsteknikkerne at genskabe den oprindelige fremstillingsteknik.
Æggene er indsamlet på danske, arkæologiske ekspeditioner til Bahrain og projektet er et eksempel på de samarbejder mellem konserveringsvidenskaben og arkæologien, som sammen øger vores viden om vores fælles forhistorie, om hvordan teknikker, materialer og udsmykninger både på hverdagsobjekter og på genstande tilvirket til de øverste samfundsklasser har rejst over store afstande - også i oldtiden.
Med viden om fremstillingsteknikker og udsmykninger fra det mesopotamiske og persiske kulturområde vil vi kunne forstå om disse teknikker har haft indflydelse på udsmykningstekniker i Nord- og Vesteuropa - og dermed også har det i vores nuværende Danmark.