Forfattersalon #5: Kasper Lægring

Velkommen til forfattersalon #5 på Det Kongelige Akademis Bibliotek, tirsdag den 17. september 2024, kl. 15.00-16.00. 

Kasper Lægring præsenterer sin bog 'Nelson Goodman and Modern Architecture' og diskuterer modernismekritik med Martin Keiding, redaktør af tidsskriftet Arkitekten. 
Moderator: Bibliotekar Inge Kongsgaard Hansen. 

Nelson Goodman and Modern Architecture: A Belated Encounter udkom på forlaget Routledge juli 2024. 

I 1977 erklærede Charles Jencks modernismens arkitektur for død. Men hvorfor døde modernismen? Det søger bogen at give et æstetisk svar på. Ifølge bogen kan Nelson Goodmans begreb om eksemplifikation nemlig forklare den modernistiske arkitekturs egenart.

Goodman skelner mellem denotation og eksemplifikation. Denotation er ensbetydende med repræsentation: Vi kan fx genkende en karyatide på en klassisk bygning, som så i sagens natur henviser til en statuarisk kvindelig menneskefigur (Goodman kalder dette en etiket – vi forbinder en ting med et navn). Med sine figurative, mimetiske afbildninger er den førmoderne arkitektur – altså de mange tusind år frem til omkring 1920 – rig på denotation. Et hurtigt blik på det københavnske bybillede vil bekræfte dette. En bygning som Børsen er (var) fx ekstremt rig på denotation (dragespiret, figurer i sandsten, inskriptioner, ornamenter mm.).

Omvendt indtræffer eksemplifikation, når noget fungerer som en prøve på noget andet. Dermed fremhæver fænomenet selvreferentielt visse af sine formelle egenskaber, men ikke alle. Det være sig form, farve, rumlig orientering, serialitet, tekstur, transparens etc. Vi kender dette fra hverdagen, og Goodman nævner en stofprøve som eksempel: Stofprøven kan sige noget om tekstilets tykkelse, farve og tekstur, men meningen med prøven er ikke at vise en potentiel kjoles form. På samme måde er en arkitekturmodel en prøve på visse egenskaber, men ikke alle (farven er ofte misvisende fx, eller detaljer er udeladt). Eksemplifikation er altså altid selektiv – noget fremhæves på bekostning af noget andet.

Bogen argumenterer for, at fænomenet eksemplifikation tager helt over i den moderne arkitektur (ca. 1920–1970–nutiden?), og at denotation forsvinder helt fra arkitektens værktøjskasse. Afsættet for at afprøve denne påstand er de betydningsfulde modernismekritikker, som især Peter Blake, Charles Jencks, Robert Venturi og Denise Scott Brown stod for i 1960’erne og 1970’erne – med Learning from Las Vegas som den mest kendte. Fra det udgangspunkt analyserer bogen værker af Mies van der Rohe, Gropius, Le Corbusier, Frank Lloyd Wright og Alvar Aalto.

På den baggrund hævder bogen, at dominansen af eksemplifikation i modernismens æstetiske program er ophav, i hvert fald delvist, til den oplevelse af æstetisk fremmedgørelse, som modernismekritikken satte ord på. Da den moderne arkitektur stadig i dag er omstridt, lægger bogen derfor også op til en aktuel diskussion af denne arv.

Biografi:

Kasper Lægring er arkitektur- og kunstteoretiker, kurator og pt. Ny Carlsbergfond-stipendiat (postdoc) ved Aarhus Universitet. Han er 2. vicepræsident for European Architectural History Network (EAHN) for perioden 2024-26. Han har forskeruddannelser i arkitektur (MS fra University of Pennsylvania; PhD fra Det Kongelige Akademi) og kunsthistorie (mag.art. fra Københavns Universitet) og har bl.a. modtaget Københavns Universitets guldmedalje, ligesom hans studier og forskning er blevet støttet af bl.a. Fulbright-Kommissionen, Videnskabsministeriet, Statens Kunstfond, Ny Carlsbergfondet, ZEIT-Stiftung Ebelin und Gerd Bucerius, Thanks to Scandinavia m.fl.

Kaspers seneste publikationer kan bl.a. læses i A Cultural History of the Avant-Garde in the Nordic Countries (Brill, 2022), The Contested Territory of Architectural Theory (Routledge, 2022) og Glyptotekets arkitektur (Strandberg Publishing, 2023). Han er bidragyder til Trap Danmark, skribent for Arkitekten, censor ved arkitektskolerne, og snart kan han høres i Københavns Museums podcast Se Op! Arkitekternes København.